De nominerede til Plastprisen 2020 er…

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.
Brancheforeningen har modtaget en lang række stærke bud på potentielle prismodtagere, hvorefter Plastindustriens bestyrelse har udvalgt fem nominerede.
Adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup, udtaler:
- Jeg er rigtig glad for, at det igen i år er et enormt skarpt felt af nominerede, som bejler til at modtage Plastprisen. Vi har i branchen utroligt meget fokus på bl.a. innovation og øget genanvendelse, og det er en udvikling, som de fem nominerede er gode repræsentanter for.
Thomas Drustrup fortsætter:
- Vi vil som brancheforening gerne være med til at skabe et mere nuanceret og realistisk syn på plast og de danske plastvirksomheder. Det gør vi bl.a. ved at uddele Plastprisen, som er en oplagt anledning til at fortælle om, hvordan branchen arbejder benhårdt med innovativ produktudvikling og nye grønne løsninger.
Det er nu op til Plastindustriens medlemmer at afgøre, hvem af de nominerede, der skal løbe med æren, en statuette og en check på 50.000 kroner, når vinderen af Plastprisen 2020 afsløres den 10. november.
De fem nominerede:
100% Recycled Flamingo (BEWiSynbra), Holbæk
100% Recycled Flamingo er nomineret til Plastprisen, da det er en nyudviklet råvare, der udelukkende består af genanvendt materiale, hvilket medfører en betragtelig CO2-gevinst. Materialet har bl.a. gode isolerende og stødabsorberende egenskaber
Evolve by Faerch, Holstebro
Evolve by Faerch er nomineret til Plastprisen, da det er en unik type fødevareemballage, der er fremstillet af op til 100% genanvendte materialer fra flasker og bakker. Konceptet er et skridt på vejen mod at skabe reel cirkularitet inden for fødevareemballage.
Gravenhorst Plast, Glumsø
Gravenhorst Plast er nomineret til Plastprisen for indsatsen med at opfinde en patenteret produktionsproces, hvor det er muligt at producere brugbare emner (fx møbler) af usorteret plast. Det er særligt fabrikant René Borggard, der har drevet udviklingen fremad.
Letbek, Tistrup
Letbek er nomineret til Plastprisen for virksomhedens mangeårige arbejde med at fremstille produkter i genanvendt plast – lige fra designerstole med fiskenet fra Thyborøn til vinduesrammer med husholdningsaffald fra København. 70-80% af virksomhedens samlede plastforbrug består af genanvendte materialer.
PureSound (Bramming Plast-Industri), Bramming
PureSound er nomineret til Plastprisen, da det en unik PUR-skum med fremragende egenskaber ift. lydabsorbering, hvilket gør den meget relevant at bruge i fx åbne kontormiljøer og børnehaver. Materialet er designet, så både affald fra fremstillingsprocessen produktionsaffald og selve produktet kan genanvendes.
Plastprisen 2020:
- Plastprisen kan enten gives til en person, en institution, et produkt eller en virksomhed.
- Plastindustriens medlemmer stemmer på deres respektive favorit blandt de fem nominerede – afstemningsskema udsendes medio september.
- Vinderen bliver afsløret den 10. november (normalt uddeles den på Plastdagen i foråret, men dette har ikke været muligt i år pga. corona).
- Læs mere om Plastprisen her: https://plast.dk/plastprisen-branchen-hylder-ekstraordinaere-praestationer/
Nøgleord
Kontakter
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien – Tlf: 2949 4608 – Mail: td@plast.dk
Lars Friis Farsøe, kommunikationschef i Plastindustrien - Tlf: 4233 2811 - Mail: lff@plast.dk
Lars Friis FarsøeKommunikationschef
Tlf:4233 2811lff@plast.dkBilleder






Links
Information om Plastindustrien
- Plastindustrien er brancheorganisation for over 270 danske plastvirksomheder, som repræsenterer alle dele af værdikæden.
- Vores branche tæller mere end 26.000 danske jobs.
- Vores mission er at sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes, hvor grøn omstilling er en forudsætning for, at vi passer på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser.
- Læs mere på Plast.dk.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien hilser politisk aftale om producentansvar varmt velkommen12.9.2025 10:55:44 CEST | Pressemeddelelse
Ens regneregler, indsats mod free riders og afskaffelse af emballageafgiften giver virksomhederne en mere fair regning, mener brancheforeningen Plastindustrien.
Plastindustrien om glippet plasttraktat: Vi har brug for globale løsninger15.8.2025 10:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global plasttraktat i Genève sluttede i nat uden resultat. Plastindustrien kalder det en skuffelse, da behovet for at håndtere den globale plastforurening er stort.
Ung forsker vinder pris for banebrydende designværktøj til vindmøllevinger12.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Malte Hermansen fra Aalborg Universitet modtager Danish Composite Award 2025 for sit arbejde med at styrke designet af store vindmøllevinger.
Plastindustrien og 1spand.nu sætter affaldssortering til debat på Folkemødet2.6.2025 11:59:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere – i praksis, landsdækkende, til mindst mulig gene for borgerne og til størst mulig gevinst for miljøet? Det er de centrale spørgsmål, når Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien mødes til debat med folkebevægelsen 1spand.nu om fremtidens affaldsløsninger.
Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion19.5.2025 13:28:30 CEST | Pressemeddelelse
Plastindustrien advarer mod fejlagtige konklusioner i international rapport om plast og kemi. En videnskabelig gennemgang har fundet store metodiske mangler i den såkaldte PlastChem-rapport, der står til at danne grundlag for en global plasttraktat. Lad os i stedet samarbejde, lyder opfordringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum