De nominerede til Årets Leder 2020 er fundet
5.10.2020 06:30:00 CEST | Lederne | Pressemeddelelse

Den 19. november kan én af årets fem nominerede se frem til at blive kåret som Årets Leder på Ledelsens Dag, der i år for første gang nogensinde afholdes som en digital – og gratis – konference for alle Danmarks ledere og ledelsesinteresserede.
Ledelse som aldrig før
Den seneste tid har lært os, at det er vigtigt, at se muligheder i udfordringer, tænke nyt og tilpasse os, når verden forandrer sig – ikke mindst når det handler om at gentænke bæredygtighed og bruge nye digitale muligheder. Derfor sætter Ledelsens Dag i år fokus på bæredygtig ledelse og digitalisering.
Dette kendetegner også årets nominerede, som alle er ledere, der har taget os i hånden og gået forrest – både i forhold til at fremme diversiteten på arbejdspladsen, løfte økonomien til nye højder, motivere medarbejdere, skabe nye markeder eller styrke den bæredygtige omstilling.
Blandt de fem nominerede finder vi kvindeforkæmperen Anja Monrad, Dells central- og østeuropadirektør, som i flere år har kæmpet for diversitet på ledelsesgangene og flere kvinder i it-verdenen. Hun har samtidig også været kåret blandt Danmarks 100 mest indflydelsesrige kvinder de seneste tre år. Vi finder også Lars Fruergaard Jørgensen, CEO i Novo Nordisk.
Lars Fruergaard Jørgensen er formand for klimapartnerskabet for life science og biotek og har som topchef i Novo Nordisk indført en række miljø- og klimainitiativer, herunder lanceret en miljøstrategi med cirkulær økonomi i centrum samt sikret, at Novo Nordisk opnår sit mål om at bruge udelukkende vedvarende energi i sin globale produktion i 2020.
De to stærke lederprofiler ledsages af CEO i Stark Denmark, Britta Korre Stenholt, der som topchef i Danmarks største byggemarked har fokus på at gøre det nemmere at bygge efter bæredygtige principper og blandt andet har været med til opføre Danmarks første bæredygtige byggecenter.
Feltet indeholder også Netto-topchefen Michael Løve, der er formand for regeringens klimapartnerskab for handel, og som har gjort det nemmere for danskerne at handle mere klimavenligt, mindsket kædens plastikforbrug og indgået et landsdækkende samarbejde med madspildsappen Too Good To Go for at redde mange hundrede tons mad fra at ende i skraldespanden.
Endeligt finder man Connie Astrup-Larsen, CEO i legepladsproducenten Kompan, som de seneste 12 år har været med til at fordoble omsætningen i virksomheden samtidig med, at hun har været med til at sikre et øget fokus på genbrug og på at bygge i bæredygtige materialer.
Eksperter i ledelse skal udpege vinderen
Årets lederjury, som skal udvælge vinderen blandt de fem nominerede ledertalenter, består i år af syv stærke lederprofiler, henholdsvis fire kvinder og tre mænd, som alle beskæftiger sig med ledelse fra forskellige perspektiver:
- Bjarne Corydon, tidligere finansminister samt adm. direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen
- Eva Zeuthen, partner i rekrutterings- og rådgivningsfirmaet Zeuthen Storm
- Jan Molin, associate dean og professor i ledelse ved Copenhagen Business School
- Merete Eldrup, bestyrelsesformand i bl.a. Nykredit, Rockwool Fonden og Københavns Universitet
- Pia Søltoft, forfatter, præst og ledelsescoach
- Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Ledernes Hovedorganisation
- Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation
Fakta: Tidligere vindere af prisen som Årets Leder
- 2019: CEO Mads Nipper, Grundfos
- 2018: Direktør Lasse Rich Henningsen, Musikkens Hus
- 2017: CEO Niels Buus, GomSpace
- 2016: Direktør Marianne Benzon Nielsen, Børnecancerfonden
- 2015: Administrerende direktør Dorthe Crüger, Sygehus Lillebælt
- 2014: Lakridsinnovatør Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow
- 2013: Administrerende direktør Niels Duedahl, energi- og teleskabet SE
- 2012: Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos
- 2011: Skoleleder Lise Egholm, Rådmandsgades Skole
- 2010: CEO Christian Clausen, Nordea
- 2009: Oberst Kim Kristensen, Forsvaret
- 2008: Koncernchef Ditlev Engel, Vestas Wind Systems
- 2007: Koncernchef Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller-Mærsk
- 2006: Administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego
- 2005: Koncernchef Henning Dyremose, TDC
- 2004: Direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss
- 2003: Direktør Alfred Josefsen, Irma
- 2002: Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen
Nøgleord
Kontakter
Diana BengtsenPresse- og analysekonsulent
Tlf:2399 4962dib@lederne.dkBilleder
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne og Tryg går sammen om at levere større medlemsfordele1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere tryghed. Mere værdi. Ledernes medlemmer får nu adgang til en attraktiv forsikringsløsning hos Tryg med ekstra gode vilkår, dedikeret rådgivning og målrettede fordele.
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
