Det Kriminalpræventive Råd

De mest kreative nabohjælpere er fundet

Del
To vindere er netop fundet i Nabohjælps sommerkonkurrence, hvor man skulle lave Nabohjælpslogoet på en ny måde. Vinderne og deres naboer kan se frem til besøg af en Hjem-Is bil.
Tanja Krogstrup fra Tranegilde ved Ishøj vandt med et Nabohjælpslogo i det lokale hegn. Børnene er glade for at have vundet is,  men 'mindstemanden' er ikke helt tilfreds med, at isbilen ikke er kommet endnu, skriver Tanja Krogstrup.
Tanja Krogstrup fra Tranegilde ved Ishøj vandt med et Nabohjælpslogo i det lokale hegn. Børnene er glade for at have vundet is, men 'mindstemanden' er ikke helt tilfreds med, at isbilen ikke er kommet endnu, skriver Tanja Krogstrup.

Mange naboer indsendte nye fortolkninger af Nabohjælpslogoet gennem sommeren. Logoet er både blevet formet i sten, ris, rosenblade, hæklet, lavet som uro og meget mere. De to vindere blev dog Tanja Krogstrup fra Tranegilde ved Ishøj og Maja Grønholm fra Herlev.

I Tranegilde havde de integreret nabohjælpslogoet i et hegn omkring områdets fællesgrund.

- Vi er en forening, hvor hygge og leg på vejen er en helt almindelig del af hverdagen, samt en forening hvor mange af os har låger imellem haverne, så børnene let kan løbe frem og tilbage og lege med hinanden.

Vi er ganske enkelt en forening, hvor fællesskab og hygge altid er en del af hverdagen, og hvor vi altid passer på hinanden – hvorfor vi netop benytter nabohjælp, skrev Tanja Krogstrup, som er formand for Tranegilde Grundejerforening.

Isbil på vej

I Tranegilde ser de meget frem til at holde sommerfest med besøg af Hjem-Is bilen.

- Vi er simpelthen så jublende lykkelige over at have vundet, og vi glæder os, små som store børn, til isbilen kommer. Isene skal stornydes den 12. august, hvor vi holder vores årlige sommerfest, nede på grunden, hvor logoet netop også er lavet, siger Tanja Krogstrup.

I Herlev havde Maja og hendes børn været kreative med perleplader. Det kommer nu alle naboerne til gode.

- Hvor er det bare vildt, at mit perlelogo blev én af vinderne.  Det er jeg meget beæret over og glæder mig meget til at kunne give is til Gammelgårds Grundejerforening i Herlev, siger Maja Grønholm.

Da hun sendte billedet ind, skrev hun, at deres kvarter har været plaget af indbrud, og derfor har grundejerforeningen opfordret alle til at deltage i Nabohjælp. Undersøgelser viser, at Nabohjælp kan forebygge hvert 5. indbrud.

Fakta:

• Der sker over 30.000 indbrud i private hjem hvert år.

• Knap halvdelen af alle indbrud sker i ferier.

• Der er over 200.000 nabohjælpere i Danmark.

• Nabohjælp forebygger hvert 5. indbrud.

5 gode råd, når dit hjem skal være alene i sommerferien:

1. Fjern værdifulde genstande, så de ikke kan ses udefra

2. Rod med lidt opvask på køkkenbordet osv.

3. Træk gardinerne for enkelte steder

4. Brug tænd/sluk-ure til lys og radio

5. Aftal Nabohjælp, så naboen tømmer postkassen, fylder skraldespanden, sætter en bil i indkørslen og holder øje med boligen

Yderligere kontakt:

Charlotte Ruge, kommunikationsmedarbejder i Det Kriminalpræventive Råd, tlf.: 45 15 36 77 / 41 74 73 80, mail: cru@dkr.dk

Kontakter

Billeder

Tanja Krogstrup fra Tranegilde ved Ishøj vandt med et Nabohjælpslogo i det lokale hegn. Børnene er glade for at have vundet is,  men 'mindstemanden' er ikke helt tilfreds med, at isbilen ikke er kommet endnu, skriver Tanja Krogstrup.
Tanja Krogstrup fra Tranegilde ved Ishøj vandt med et Nabohjælpslogo i det lokale hegn. Børnene er glade for at have vundet is, men 'mindstemanden' er ikke helt tilfreds med, at isbilen ikke er kommet endnu, skriver Tanja Krogstrup.
Download
Maja Grønholm fra Herlev vandt med det fine Nabohjælpslogo udført med perler.
Maja Grønholm fra Herlev vandt med det fine Nabohjælpslogo udført med perler.
Download

Links

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Nabohjælp er en del af Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Stor Christiansborg-konference: Bandekriminalitet knækkes med øget forebyggelse7.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Rockere og bander står bag drab, vold og narkohandel, og de seneste års strafskærpelser har langt fra løst problemerne. Derfor skal der satses meget mere på forebyggelse i bl.a. kommuner og foreninger. Det Kriminalpræventive Råd samler i dag justitsministeren, retsordførere, borgmestre, politiet og eksperter til en konference om, hvordan rocker- og bandekriminalitet forebygges mest effektivt, så færre unge ender i kriminelle miljøer.

Samtykke på skoleskemaet skal bidrage til færre overgreb10.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Siden 2021 har samleje uden samtykke været en voldtægt, men mange unge er i vildrede med, om de har fået ja eller nej til sex – de efterspørger viden om samtykke. Det Kriminalpræventive Råd lancerer derfor nyt undervisningsmateriale, der skal sætte gang i diskussioner om grænser, signaler og samtykke. Alle unge – og ikke kun gymnasieelever – bør undervises i grænser og samtykke, lyder opfordringen.

150.000 ofre for it-kriminalitet: Danskerne overvurderer egne digitale evner22.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Omkring 150.000 danskere udsættes hvert år for it-kriminalitet, viser en netop offentliggjort offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Danskerne overvurderer egne evner til at spotte digital svindel, og det fører til store økonomiske tab. Tag dig god tid, når du færdes online og gør en aktiv indsats for at undgå online svindel, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye