De mest indtjenende musiknumre i 2020
26.4.2021 09:00:00 CEST | Koda | Pressemeddelelse

At streaming fylder mere og mere ses tydeligt på årets Koda-hitliste. Her finder man fem sange, hvor mere end 25 procent af indtjeningen stammer fra streaming, mens resten primært kommer fra radio. Ud af de fem sange er to regulære streaminghits. For både ’Gonzo’ fra Suspekt og Emil Stabils ’En Sang’ kommer mere end 60 procent af indtjeningen fra streaming. Det er dog ikke kun hiphop-genren, der klarer sig godt på streamingtjenesterne. Også sangene ’Lovesong’ af Rasmus Seebach og ’Burnout’ af Calby henter mere end 30 procent af deres indtjening fra streamingtjenesterne.
Fra ottende- til førstepladsen
Årets førsteplads, ’Paris’ med Lord Siva & Vera, har ligeledes haft stor succes på streamingtjenesterne, men er samtidig særdeles populær på flere danske radiostationer. Det ligner en god cocktail, hvis man skal nå toppen af hitlisten. ’Paris’, der også var at finde på listen sidste år med en ottendeplads, er den første sang, der er rykket frem på Kodas hitliste fra et år til det næste.
Fravær af kvindelige sangskrivere
På listen er der igen i år et iøjnefaldende fravær af kvindelige sangskrivere. Ud af de 47 sangskrivere, der fremgår på hitlisten, er kun seks af dem kvinder.
”Fraværet af kvindelige sangskrivere bekræfter desværre en beklagelig tendens, der er generel i branchen, og som vil kræve at langt sejt træk at få gjort op med. Det ændrer dog ikke på, at der selvfølgelig er al mulig grund til at hylde de kunstnere, der nåede toppen i 2020 og ikke mindst Lord Siva & Vera, som har formået at fastholde en solid succes over så lang en periode,” udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen.
Koda udgav ved årsskiftet en kønsstatistik, der påviste en markant kønsubalance i indtjeningen hos de danske musikskabere. Arbejdet med at fremme den kvindelige repræsentation i musikken er et centralt fokusområde i Kodas kulturelle strategi.
Hitlisten offentliggøres som optakt til Kodas årsberetning og -regnskab, som udkommer i morgen tirsdag den 27. april. Her vil man også kunne se de fem musiknumre, som har tjent mest i udlandet, samt de fem udenlandske musiknumre, der har tjent mest i Danmark.
________________________________________________________
Koda Hitlisten 2020 Danmark
1. Paris
Lord Siva, Vera
Komponist/Sangskriver:
Andreas Dyre Odbjerg/William Frederik Asingh/Mads Koch Kjærgaard/Brian Sivabalan
2. Four Walls
Nicklas Sahl
Komponist/Sangskriver:
Nicklas Sahl Jensen/Birk Stenbæk Kristensen/Kristoffer Eriksson/Lina Hansson
3. Shadows
Alphabeat
Komponist/Sangskriver:
Anders Stig Gehrt-Bendixen/Anders Bønløkke/Stine Bramsen Simonsen/Troels Hansen/Anders Reinholdt Rasmussen/Rasmus Nikolaj Nagel
4. Lie
Lukas Graham
Komponist/Sangskriver:
Lukas Forchhammer/Stefan Forrest/David LaBrel/George Tizzard/Jaramye Daniels/Rick Parkhouse
5. Gonzo
Suspekt
Komponist/Sangskriver:
Andreas Bai Duelund/Rune L Rask/Emil Simonsen/Jonas Vestergaard
6. High Hopes
Panic! At The Disco
Komponist/Sangskriver:
Jonas Jeberg/Ilsey Juber/Jennifer Owen Youngs/Taylor Monet Parks/Brendon Boyd Urie/Lauren Pritchard/William Ernest Lobban Bean/Jake Sinclair/Samuel Hollander
7. Burnout
Calby
Komponist/Sangskriver:
Mik Thybo/Magnus Larsson/Mark Falgren Petersen/Morten Ristorp Jensen
8. Eyes Closed
Mads Langer
Komponist/Sangskriver:
Mads Langer Clausen/Francis Anthony White
9. Lovesong
Rasmus Seebach
Komponist/Sangskriver:
Nicolai Seebach/Rasmus Seebach/Andreas Martin Sommer
10. En Sang
Emil Stabil, Gucci Mane
Komponist/Sangskriver:
Emil Stabell/Casper Rank/Tais Vestergaard Stausholm/Christoffer Schlunzen/Malthe Guldberg Sørensen
Hitlisten er en opgørelse over de musiknumre, der er skabt eller medskabt af mindst ét Koda-medlem, som har indtjent mest i Danmark i 2020.
Kontakter
Mads ScheuerPresseansvarlig
Tlf:31 22 48 06msc@koda.dkBilleder
Information om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Tunge erhvervsorganisationer går med i barselsalliance: Understreger behov for politisk handling16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Erhverv, SMVdanmark og HK Privat tilslutter sig Barselsalliancen, der arbejder for bedre barselsvilkår for kombinatører. Dermed får alliancen opbakning fra nogle af de store aktører på det danske arbejdsmarked. Ifølge alliancen understreger det, at de nuværende barselsregler ikke kun er en udfordring for kulturbranchen, men også for iværksætteri og et arbejdsmarked, hvor flere arbejder på nye måder.
Nordic Digital Music Survey 2026: Consumers demand control over AI-generated music as free listening remains widespread10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordic consumers want AI-generated music to be clearly labelled and are calling for stronger protection for music creators whose works are used to train AI services. Paid music streaming also continues to grow across the region, although free listening remains widespread. These are among the findings of the latest Nordic Digital Music Survey, commissioned by the collective management organisations Koda in Denmark, TONO in Norway and Teosto in Finland.
Ny stor undersøgelse: Gratis lytning fylder massivt i danskernes musikstreaming10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af danskernes digitale musikforbrug viser, at 94 procent fortsat streamer musik, men at alt for få betaler for det. Kun 67 procent betaler for at streame musik, mens hele 59 procent af den daglige tid danskerne bruger på musikstreaming foregår på gratistjenester. Undersøgelsen viser samtidig stor opbakning til musikskaberne, når det gælder AI. 75 procent af danskerne mener, at sangskrivere og komponister skal betales, når deres musik bruges af AI-tjenester, mens 66 procent mener, at politikerne bør sikre, at AI-tjenester ikke undergraver musikskabernes økonomi.
Kulturbranchen går sammen om konkrete anbefalinger til bedre barselsvilkår20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred kreds af organisationer fra kulturlivet og de kreative erhverv præsenterer nu en række konkrete anbefalinger til, hvad kulturbranchen selv kan gøre for at styrke vilkårene før, under og efter barsel. Ambitionen er at sætte gang i en fælles og forpligtende samtale om, hvordan det kan blive lettere at kombinere familieliv med en karriere i kulturlivet.
Skelsættende AI-dom: Suno dømt for ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet musik31.7.2026 16:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Den regionale domstol i München har i dag givet den tyske rettighedsorganisation GEMA medhold i sagen mod AI-musiktjenesten Suno. Dommen er den første materielle afgørelse om AI-musiktjenesters brug af ophavsretligt beskyttet musik og markerer et vigtigt skridt mod klare og mere retfærdige spilleregler for AI og ophavsret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

