DEO

De konservative tager sejren i Litauens parlamentsvalg

Del
De konservative Fædrelandsunionen-De Litauiske Kristendemokrater (TS-LKD) har vundet parlamentsvalget i Litauen og ser nu mod at danne en centrum-højre koalition med to liberale partier.

Efter valgresultatet kom ind søndag aften, meddelte de konservative Fædrelandsunionen–De Litauiske Kristendemokrater (TS-LKD), at de indledte forhandlinger med to liberale partier – Den Liberale Bevægelse (LRLS) og Frihedspartiet (LP) – om at opbygge en centrum-højre regeringskoalition. Det betyder, at de tre partier sammen vil sætte sig på 74 ud af 141 pladser i Seimas, som er Litauens nationale parlament.

  • Fædrelandsunionen-Litauiske Kristendemokrater (TS-LKD) - 50 pladser
  • Bonde- og Miljøpartiet (LVŽS) - 32 pladser
  • Arbejderpartiet (DP) - 10 pladser
  • Socialdemokraterne (LSDP) - 13 pladser
  • Frihedspartiet (LP) - 11 pladser
  • Den Liberale Bevægelse (LRLS) – 13 pladser
  • Den Kristne Familie Alliance (LLRA-KŠS) – 3 pladser 
  • Det Socialdemokratiske Arbejderparti (LSDDP) – 3 pladser

Stemmeprocenten var på 39,7 procent, da valgstederne lukkede søndag aften. 

En fremtidig konservativ-liberal regering? 

De tre formodede regeringspartier Fædrelandsunionen-De Litauiske KristendemokraterDen Liberale Bevægelse og Frihedspartiet er alle ledet af kvinder, og de sagde i en fælles erklæring søndag aften, at de var klar til at danne et kabinet ledet af Ingrida Šimonytė, som også klarede den til sidste runde i præsidentvalget i fjord.

Hvis Ingrida Šimonytė fra TS-LKD bliver premierminister vil hun ændre regeringens tilgang til coronavirus-pandemien. Hvorimod det i øjeblikket er sundhedsministeren Aurelijus Veryga, som leder regeringens coronvirusrespons, så foreslår Šimonytė, at denne opgave skal udarbejdes sammen med premierministeren. Men beslutninger om en mulig lockdown udtalte Šimonytė sig ikke om på valgaftenen. 

Šimonytė sagde på valgaftenen også, at Frihedspartiets forsøg på at legalisere partnerskab mellem samme køn samt afkriminalisering af bløde stoffer ikke vil blive inkluderet i koalitionens regeringsprogram, da de konservative har andre holdninger på disse spørgsmål.

I dag mødes den litauiske Præsident Gitanas Nausėda med partilederne for at diskutere dannelsen af den nye regering. Under forfatningen udnævnes premierministeren af præsidenten med godkendelse fra Seimas. Præsidenten pålægger også premierministeren at danne regeringen og skal godkende sammensætningen af det nye kabinet. Det er derfor stadig uvist, hvem der skal tage over for den gamle regering, hvor Bonde- og Miljøpartiet har været regeringsparti de sidste fire år.

Portræt af et spændende valg 

DEO og DEO’s internationale chef, Michael Birkkjær Lauritsen, har gennem ti år mødtes med næstformanden, Tomas Tomilinas, fra Bonde- og Miljøpartiet. Michael kan kontaktes via telefon eller mail for et portræt af udviklingen i Litauen. 

For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:  

International chef Michael Birkkjær Lauritsen

61 71 27 74 eller michael@deo.dk 

Nøgleord

Kontakter

Michael Birkkjær LauritsenAnsvarlig for DEO's rejser i Europa

Michael er cand.mag. i historie og Europastudier med speciale i EU-Kommissionens embedsværk. Har arbejdet med EU, Europa, journalistik, oplysning og debat siden 2009.

Har bred opdateret viden om de baltiske lande, Polen og Spanien, herunder disses forbindelser til EU. Fungerer som rejseleder i disse lande. Bosat med familie i A Coruña, Galicien, Spanien.

Tlf:+45 61 71 27 74michael@deo.dk

Billeder

Links

Information om DEO

DEO
DEO
Nordkystvejen 2F
8961 Allingåbro

70 26 36 66https://www.deo.dk/

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat. 

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Følg pressemeddelelser fra DEO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEO

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye