Dyson

De høje temperaturer kan påvirke trivslen

Del
Dynen er for varm, hovedpuden er klam, og det er umuligt at finde hvile. De fleste har prøvet at ligge og vende og dreje sig i et alt for varmt soveværelse og starte den nye dag med et tungt hoved. Lige nu, hvor solen sender temperaturerne på himmelflugt, kan det være en prøvelse at komme igennem natten, og den mangelfulde nattesøvn går ud over trivslen.

Mange bliver irritable, man kan have svært ved at koncentrere sig, og nogle føler fysisk ubehag i form af tunge lemmer, når de har sovet dårligt. Årsagen til de mange natlige trængsler, når det er for varmt i soveværelset, er, at kroppen bruger energi på at danne sved for at komme af med varmen. Derfor er det vigtigt, at der er køligt i soveværelset.

Det er forskelligt, hvilken nattetemperatur der passer til den enkelte, men for de fleste er 16-18 grader i soveværelset optimalt. Det kan være svært at opnå under en hedebølge. Et godt råd er at lufte ordentligt ud inden sengetid. Det kan dog være svært nedkøle rummet, når det er vindstille uden for, og aftentemperaturerne er høje. Det samme gælder, hvis man sover med åbent vindue.

Derfor er der lige nu rift om ventilatorer, som kan blæse lidt luft rundt i rummet. De findes i mange varianter og prisklasser og nogle mere avancerede end andre. De senere år har coolere med indbygget luftrensning vundet frem. Ud over at nedkøle luften mere effektivt end almindelige ventilatorer renser de også luften i større eller mindre grad. Engelske Dyson tilbyder flere modeller, der ud over støv og støvmider renser luften for benzen, nikkel, bly og formaldehyd, som er usynligt for det menneskelige øje, men findes overalt i boligen.

Nøgleord

Kontakter

Jacob Lange
Lange PR
20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

Information om Dyson

Dyson
Dyson
Amaliegade 10
1256 København

+45 20 76 30 20http://www.dyson.dk

Om Dyson

Dyson er et globalt forsknings- og teknologiselskab med ingeniør-, forsknings-, udviklings-, produktions og testenheder i Singapore, England, Malaysia, Mexico, Kina og på Filippinerne. Siden etableringen på et lille landsted i England i 1993 er Dyson vokset til i dag at være et globalt selskab med hovedkvarter i Singapore og to teknologi-campuses på mere end 800 hektar i Malmesbury og Hullavington i England. Dyson har siden etableringen investeret mere end 1 mia. britiske pund i forskning, design og videreudvikling af selskabets teknologier. Dyson er fortsat familieejet og har mere end 13.000 ansatte på globalt plan, hvoraf 5.000 medarbejdere har ingeniørbaggrund. Dyson sælges på 84 markeder i mere end 300 Dyson Demo-forretninger, hvoraf de 50 åbnede i 2021, herunder også den nye Dyson Virtual Reality Demo Store.

Dyson er i gang med at investere 2,75 mia. britiske pund i nye innovative produkter og teknologier, og i 2022 investerer virksomheden yderligere 600 mio. britiske pund i teknologi og nye forskningslaboratorier. Dysons ingeniører, forskere og softwareudviklere arbejder intenst på udviklingen af solid-state batterier, højhastigheds elektriske digitale motorer, sansnings- og synsteknologier, robotter, maskinlæring og kunstig intelligens. Dyson opfandt blandt andet verdens første poseløse støvsuger i 1993 og har siden fostret unikke teknologier inden for hårpleje, luftrensning, robotter, lys og håndtørrere. I Danmark sælges Dysons produkter i Power, Magasin Kgs. Nytorv, Fisketorvet og Bryggen og på nettet via www.dyson.dk

 

Følg pressemeddelelser fra Dyson

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyson

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye