De grønne pigespejdere vinder PlanBørnefondens Pigepris 2021
10.10.2021 00:35:15 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse

For fjerde år i træk uddelte PlanBørnefonden lørdag aften Pigeprisen. Prisen blev overrakt af forperson for PlanBørnefondes bestyrelse og Pigeprisjuryen Stine Bosse
”Pigers vilkår i verden er stadig udfordrede, og der går en lige linje mellem kvinder og pigers kamp for ligestilling her og i resten af verden. I mere end 100 år har De grønne pigespejdere kæmpet for at nedbryde forældede kønsroller, der diskriminerer piger. De har vist, at de også har en berettigelse i dag, hvor de giver piger og kvinder redskaberne til at tackle de udfordringer, som mange piger møder i 2021,” siger Stine Bosse.
Med prisen modtager De grønne pigespejdere 20.000 kr fra TuborgFondet, og de er ikke er i tvivl om, hvad prisen og pengene skal bruges til:
”Hvis vi i Danmark fortsat skal kunne kalde os et foregangsland, hvad angår ligestilling, så skal vi simpelthen oppe os. Og det vil vi gerne hjælpe med, men vi har brug for flere på holdet. Det håber vi, at prisen kan hjælpe med,” siger Pia Risør Bjerre, forperson for De grønne pigespejdere.
Ifølge 19-årige Clara Drap er kampen for ligestilling i Danmark slet ikke slut.
”Vi har det bedre i Danmark end mange andre steder. Det er ikke nogen hemmelighed. Men der er stadig meget at kæmpe for, både i Danmark og i resten af verden,” siger hun.
Sejren kom som en stor overraskelse for De grønne pigespejdere, der ikke turde håbe på at løbe med titlen foran podcast-formatet ’A Seat At The Table’ og aktivisten og debattøren Aphinya Jatupariskul.
“De andre kandidater var så gode, så det kom lidt om et chok, at vi vandt”, siger Susanne Andersen på 15 år.
Sidste år iværksatte De grønne pigespejdere konferenceformatet 'GIRLS ACT' i anledningen af FN’s Pigedag. Formålet med GIRLS ACT er at bringe politikere, erhvervsliv og civilsamfund sammen for at finde handlinger for reelle lige muligheder for alle uanset køn.
Pigeprisjuryen består af tolv jurymedlemmer blandt andre chefredaktør for Femina, Isabella Hindkjær, forfatter, journalist og debattør Anders Haahr og sidste års vinder af prisen Nagin Ravand. De har udvalgt de tre nominerede. Derefter har det været op til danskerne at stemme på deres favorit. De grønne pigespejdere vandt med 43 procent.
Pigeprisen uddeles hvert år i forbindelse med FN's Internationale Pigedag og gives til en person eller organisation, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme ligestilling. Prisen uddeles i år i samarbejde med Femina.
Nøgleord
Kontakter
Signe HolmeHead of Communication
Tlf:+45 60 68 30 12Signe.Holme@planbornefonden.dkBilleder

Information om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden
Mimersgade 47, 4.
2200 København N
+45 70 22 11
PlanBørnefonden er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation. Vi er en del af Plan International, som arbejder i 70 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem drenge og piger
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Nyt samarbejde skal sikre rent vand og grønnere landbrug til 200.000 mennesker i Sydsudan og Etiopien17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra oktober skal PlanBørnefonden og lokale partnere sikre adgang til mad, vand og grønne indtægtsmuligheder for næsten 200.000 mennesker i Sydsudan og Etiopien, som er hårdt påvirket af klimaforandringer og konflikter. Det sker i samarbejde med African Development Bank og Grundfos Fonden med fælles finansiering på 100 mio kroner.
Youth Summit på Christiansborg23.8.2026 21:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Forud for FN’s generalforsamling i september samles 100 unge fra 50 forskellige ungdomsorganisationer med civilsamfundet og politikere til Youth Summit på Christiansborg mandag den 24. august. Formålet er at lave anbefalinger til den danske delegation, der skal afsted til FN og til Danmarks internationale arbejde generelt.
Lukas Graham donerer over en halv million kroner til PlanBørnefonden20.8.2026 14:42:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Lukas Graham spiller sine danske koncerter til januar 2027, donerer bandet 1 euro pr. solgt billet til PlanBørnefonden svarende til en samlet donation på over en halv million kroner. Samtidig bliver Lukas Forchhammer ny ambassadør for organisationen.
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum