Dansk Byggeri

De fynske unge vil gerne bygge stort

Del

Hele 26 procent flere unge fra Syddanmark har i forhold til sidste år valgt at uddanne sig til at bygge broer, tunneler og store bygninger. De vil nemlig være anlægsstruktører. Det er en positiv nyhed, påpeger Dansk Byggeri, for dem er der stor mangel på i hele landet.

Når fremtidens hospitaler og motorveje skal bygges, så bliver måske med deltagelse af en af de nye anlægsstruktører, som har valgt en erhvervsskole i region Syddanmark.

Der har de senere år ikke været så stor søgning til uddannelsen, men den nyeste opgørelse (april) fra Undervisningsministeriet viser en fremgang på 26 procent i forhold til sidste år i region Syddanmark. Og der skal nok være arbejde til de 24 fynske og sønderjyske unge, der har valgt uddannelsen.

- Vores medlemsvirksomheder gør en stor indsats for at sikre arbejdskraft til fremtiden. Opsvinget hjælper godt til, men der er fortsat alt for få unge, som vælger at blive murere, gulvlæggere og struktører. Det er er rigtig ærgerligt, for der er nærmest garanti for job og god løn, siger Dan Johansen, formand for Dansk Byggeri Fyn.

Praktik til alle
De 24, der vil være anlægsstruktører, har da også alle fået en praktikplads med det samme – ikke en eneste skal i skolepraktik.

- Det betyder, at der er plads til mange flere, der vil bygge fremtidens store anlæg. Og når Femernforbindelsen kommer i gang, bliver manglen endnu mere voldsom. Så selv om fremgangen er positiv, skal vi have endnu flere til at søge ind som anlægsstruktører, siger Dan Johansen.

Også flere tømrere og bygningssnedkere
Også tømreruddannelsen mærker fremgang. Hele 24 procent unge flere har fået en læreplads, og antallet af tømrerelever ude i virksomhederne er kommet op på over 1000 i 2018. Og langt færre kommer i skolepraktik end i 2017.

Antallet af nye aftaler om læreplads for bygningssnedkere ligger mere end dobbelt så højt i 2018 som i 2017. I april 2017 var der syv aftaler om læreplads, i april 2018 var der 27 aftaler.

800 flere lærepladser i byggeriet på fem år
Udviklingen i antallet af lærepladser viser en klar fremgang fra 2014 til 2018. I 2014 var der knap 1.360 aftaler om lærepladser i byggeriet i Syddanmark. Med udgangen af 2018 forventer Dansk Byggeri, at der er aftalt godt 2.180 lærepladser. Dermed bliver der skabt godt 800 flere lærepladser i forhold til for fem år siden i region Syddanmark.

Den skønnede udvikling i 2018 for Syddanmark er baseret på tendenserne fra de første fire måneder i år.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Fyn Dan Johansen, telefon 20 12 62 55, dan@lh-gulve.dk
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Fyn Mads P. Gede, telefon 24 60 05 22, mge@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri Karin Skolnik, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum