De første millionærer i 2021- og de heldigste byer i 2020
4.1.2021 09:57:59 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Fredag aften startede festen, hvor to heldige danskere havde ramt plet. Førstepræmien blev ikke udløst, og puljen går videre til næste uge, hvor der er 455 millioner på spil. Heldigvis kan man også blive millionær med en andenpræmie. Den blev vundet af en fynbo, der havde købt sin kupon hos Circle K Fåborgvej i Odense. Vinderen kan se frem til af få sat 2.685.772 kr. ind på kontoen.
Og som om det ikke var nok, blev tredjepræmien også udløst til tre europæere, heriblandt endnu en dansk vinder. Vinderen, der kommer fra Faaborg-Midtfyn kan altså se frem til at få 1.895.847 kr. ind på kontoen.
Lørdag aften blev førstepræmien heller ikke vundet i Lotto, og puljen går altså videre til næste uge. Men derfor skulle danskerne selvfølgelig ikke snydes for to nye millionærer. For mens Fyn hev gevinster hjem i Eurojackpot, tog Sjælland revanche, da der lørdag blev trukket lod om 2x1 million kroner om alle spillede rækker i Lotto. De to vindere af millionærgarantien spillede nemlig begge med deres PLUS-abonnementer fra Sjælland, og vi sender de to millioner afsted mod Virum og Egedal.
Danske Spil ønsker alle vinderne et stort tillykke.
Og som et nyt år begynder, er der et andet der slutter. 2020 har været et underligt år med corona, restriktioner og begrænsninger. Men heldigvis har året ikke været sparsomt med nye millionærer. 2020 bød nemlig på intet mindre end 163 nye, danske millionærer gennem enten Lotto, Vikinglotto eller Eurojackpot.
Og hvor havnede alle millionerne så? Gevinsterne blev sendt godt rundt i landet: 73 milliongevinster på Sjælland, 66 til Jylland, 14 til Fyn og 10 til resten af Danmark, Grønland og Færøerne.
Ikke overraskende var det København, der hev sejren hjem, når det kommer til flest millionærer i år. Hovedstaden kan bryste sig med hele 14 af slagsen, mens landets øvrige storbyer, som Aarhus og Odense kan prale med at have syv nye millionærer hver. Men det har i særdeleshed også kunnet svare sig at bo lidt uden for de store byer. I Mariagerfjord kommune har hele fem danskere haft held i spil og har vundet milliongevinster i årets løb. Halsnæs kommune har udklækket fire millionærer, det samme har Sønderborg kommune, og så er det også blevet til en enkelt millionær i Læsø, der er Danmarks mindste kommune.
I Danske Spil håber vi, at 2021 byder på lysere tider, og vi ser frem til at skabe endnu flere millionærer.
Eurojackpot vindertal:
17, 36, 38, 43, 46
Stjernetal:
4, 6
Lotto vindertal:
1, 4, 7, 17, 24, 25, 34
Tillægstal: 11
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil giver 14 millioner til tre heldige danskere9.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
For tre danskere har denne weekend budt på en nyhed af de helt store: De er blevet millionærer på Lotto. Se her, hvor vinderne kommer fra.
Har du spillet Lotto på tanken? Danske Spil mangler et par millionærer3.8.2026 09:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Har du en Lotto kupon fra weekenden hængende på køleskabet? Så tjek den lige en ekstra gang – Danske Spil har endnu ikke hørt fra weekendens to million-vindere.
Vinder i Lotto og køber ny campingvogn – men glemmer én ting1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Midtjylland tøvede ikke med at købe ny luksus, da hun vandt i Lotto. Men nogle gange kan det åbenbart godt gå liiidt for hurtigt.
To danskere vinder milliongevinster i Eurojackpot29.7.2026 09:44:35 CEST | Pressemeddelelse
En helt almindelig tirsdag blev pludselig en del sjovere – i hvert fald hos de to heldige danskere, der tirsdag aften blev millionærer i Eurojackpot. Og det endda uden nogen løb med førstepræmien.
Lotto sender vinder til Thailand - på businessclass28.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dankortet blev lynhurtigt rygende varmt, da en mand fra Taastrup vandt million i Lotto: ” Det har altid været en drøm for mig!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

