De fleste flytninger sker inden for samme kommune
5.11.2021 08:02:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
62 pct. af flytningerne i 2020 foregik inden for samme kommune. Den højeste flyttehyppighed var i storbykommunerne Aarhus, Aalborg og København. Det viser publikationen ”Befolkningens udvikling 2020” fra Danmarks Statistik.
I disse kommuner er en stor andel af befolkningen unge mennesker. Fx udgør de 20-29-årige 25 pct. af befolkningen i Aarhus Kommune.
”Unge mennesker udgør en stor del af befolkningen i storbyerne, og de flytter klart mest af alle aldersgrupper. 35 pct. af alle flyttede personer i 2020 var i alderen 20-29 år,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
Fald i antal ind- og udvandringer
Publikationen ”Befolkningens udvikling 2020” viser også, at der var et fald i ind- og udvandringen i 2020. Indvandringen var 16 pct. lavere end i 2019, og udvandringen var 20 pct. lavere. Også her er det de unge, der fylder i statistikken.
”Vi så et stort fald i indvandringen i forårsmånederne i 2020, hvorefter indvandringen steg igen, men dog uden at nå op på samme niveau som tidligere år. Det skyldes formentlig restriktioner i forbindelse med COVID-19, hvilket også kan have haft en effekt på udvandringen fra Danmark. Fx var udvandringen til USA mere end halveret i forhold til tidligere år,” siger Lisbeth Harbo.
I 2020 kom flest af de personer, der indvandrede til Danmark, fra Tyskland. I alt var der tale om 8 pct. af indvandringen dette år. Tilsvarende var den største andel af udvandringen også rettet mod Tyskland med 7 pct.
Læs mere i publikationen ”Befolkningens udvikling 2020” her, hvor du også kan finde data om fx aldersudviklingen i den danske befolkning og danskernes middellevetid, antallet af fødsler og døde, samt vielser og skilsmisser.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller lhb@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Flere værnepligtige bliver i Forsvaret9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde er ansat i Forsvaret to år efter aftjent værnepligt.
Vi brugte 161 kg plastik pr. indbygger i 20248.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 brugte vi i gennemsnit 161 kg plastik pr. indbygger, hvilket er 43 kg mere end i 2010. En stor del af det var plastemballage.
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
