Deloitte

De danske filmproducenter i overlevelseskamp

Del

Faldende indtjeninger fra bl.a. rettigheder sætter økonomien under pres

DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S

København, 13. januar 2016

Det er ikke gyldne tider hos de danske filmproducenter, der i stigende grad har svært ved at tjene penge. Det viser en gennemgang af producenternes regnskaber foretaget af Deloitte. Samlet set er overskuddet faldet med hele 80 pct. på bare to år. Både små og store producenter kæmper for at tjene penge.

”Efter nogle år med god indtjening ser vi igen, at filmproducenterne har en vigende indtjening. Blandt de 25 største filmproducenter i Danmarks kan hovedparten kun fremvise meget små overskud, mens cirka hver fjerde kommer ud med et underskud,” siger partner i Deloitte Morten Willemar, der er ekspert i den kreative industri.

Særligt de største og mindste producenter har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

”Virksomhederne med den sundeste økonomi er faktisk de mellemstore producenter, der har fundet et godt nichemarked, hvor de trives og har mulighed for succes. Derimod har de både de største og mindste producenter svært ved at tjene penge. Særligt for de allermindste virksomheder ser vi både et faldende afkast og en faldende soliditet” siger Morten Willemar.

Producenternes udfordringer skyldes dog ikke, at forbrugerne svigter de danske biografer, men derimod at det er sværere at tjene penge på den efterfølgende distribution, mener Morten Willemar:

”Danskerne går stadig i biografen, og de vil gerne se danske film. De økonomiske udfordringer stammer fra den efterfølgende distribution, hvor særligt DVD-salget falder år for år, mens markedet for Video On Demand stadig ikke har fundet et markedsleje. Ligesom med musik vil forbrugerne betale mindre og mindre for at se film. Det kan naturligvis mærkes hos producenterne,” siger han.

Danskerne er blandt de mest loyale biografgængere i Europa, når det gælder den hjemlige filmproduktion. Ud af et samlet salg på 12,2 mio. billetter i 2014, blev 3,3 mio. billetter solgt til danske film. Det svarer til en markedsandel på 27 pct.

Analysen er gennemført på baggrund af regnskaber fra 25 danske filmproducenter.

Nøgleord

Kontakter

Morten Willemar
Tlf. +45 40 25 77 11
mwkristensen@deloitte.dk

Billeder

DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download
Morten Willemar
Morten Willemar
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Morten Willemar er partner i Deloitte og ekspert i de kreative industrier.

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum