Nets

De danske banker forlænger aftale med Nets om drift af Clearing services

Del
De danske banker har valgt at forlænge aftalen med Nets om drift af clearing services, som er et af de basale elementer i gennemførelsen af betalinger i Danmark. Aftalen vedrører konto-til-konto clearingen, som omfatter Straksclearingen og Intradagclearingen i Danmark.

Straksclearingen anvendes til overførsel af penge mellem konti på få sekunder, og Intradagclearingen anvendes primært til massebetalinger, fx lønudbetalinger, hvor overførsler sker løbende i løbet af døgnet.

Aftalen mellem Finans Danmark og Nets forlænges til og med udgangen af 2022.

Siden lanceringen af Straksclearingen i november 2014 har danskerne haft mulighed for at foretage konto-til-konto realtidsbetalinger, uanset i hvilken bank afsender og modtager fører deres konti i. Både private og erhvervs-betalinger er omfattet, og bankerne har stillet en række brugervenlige applikationer til rådighed for brugerne til at gennemføre en betaling, herunder mobile betalinger. Nets har set en kraftig vækst i antallet af realtidsbetalinger siden 2014, og det forventes også i de kommende år, at der vil være en betydelig vækst på dette område.

”Vi er yderst tilfredse med, at vi fortsat er bankernes foretrukne leverandør af så vigtigt et element i gennemførelsen af betalinger i Danmark. Det giver Nets muligheden for at bidrage til danskernes fortsatte rejse mod det kontantløse samfund og deres forventninger til her-og-nu services i et sikkert og driftsstabilt økosystem” udtaler Torben Hohlmann, Senior Vice President i Nets og chef for Clearing Services. ”At drive de systemer, der gennemfører danskernes betalinger er et af vores kerneområder, og et område hvor vi er kendt globalt for kvalitet og sikkerhed. Vi er ligeledes meget stolte af, at den italienske betalingsformidler ICBPI har valgt os som leverandør af et realtidsbetalingssystem, samt at flere lande viser interesse for implementering af løsningen. Vores forretningsområde vokser på dette område og er i en rivende udvikling”, afslutter Torben Hohlmann.

Straksbetalinger har været med til at reducere andelen af kontantbetalinger og checks i Danmark. Nets’ RealTime24/7 løsning er baseret på den internationale betalingsstandard ISO 20022, der også ligger til grund for den nye europæiske standard for realtidsbetalinger, som forventes udbredt i hele EU.

Nets’ løsning er modulbaseret, og åbner for at der kan sendes andre oplysninger igennem betalingsinfrastrukturen end betalinger - fra en konto til en anden, fx betalingsanmodninger eller elektroniske fakturaer.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef, Søren Winge, +45 29 48 26 46, swing@nets.eu

Information om Nets

Nets
Nets
Klausdalsbrovej 601
DK-2750 Ballerup

+45 44 68 44 68https://www.nets.eu/

Om Nets Nets er en førende leverandør af digitale betalingstjenester og relaterede teknologiløsninger i hele Norden. Nets er en central aktør i den digitale betalingsinfrastruktur og driver et dybt forankret netværk, der forbinder handlende, virksomheder, pengeinstitutter og forbrugere og sætter dem i stand til at udføre og modtage betalinger og i stigende grad benytte tjenester, der tilfører værdi og hjælper dem til at forbedre deres respektive aktiviteter.

Læs mere om Nets på: www.nets.eu

Følg pressemeddelelser fra Nets

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nets

BOKIS indgår ny langsigtet aftale med Nets19.12.2022 08:45:10 CET | Pressemeddelelse

BOKIS, der står for indkøb og udvikling på betalingsområdet for medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker, har indgået en ny langsigtet aftale sammen med Nets, en del af Nexi Group. I aftaleperioden, der løber frem til 31. december 2029, vil de i alt 50 danske pengeinstitutter i samarbejdet fortsætte med at udstede og håndtere betalinger med Dankort og internationale beta-lingskort via Nets.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye