Mikonomi.dk

De bedste kundeklubber - Hvor får du mest for pengene?

Del
Imerco løber med sejren som den bedste kundeklub. En ny undersøgelse fra Mikonomi.dk viser, at Imerco giver sine medlemmer en 7 gange højere pointsats end Coop. H&M er kundeklubben hvor du kan opnå den næststørste årlige besparelse på 175 kr. baseret på danskernes gennemsnitlige årlige forbrug.
Model over danskernes årlige forbrug  og din mulige rabat i kundeklub
Model over danskernes årlige forbrug og din mulige rabat i kundeklub

Berigtigelse: pressemeddelelsens beregninger er blevet opdateret d. 14/9 kl. 09.00

En undersøgelse foretaget af Mikonomi.dk konkluderer, at Imercos kundeklub, Imerco+, er kundeklubben med den højeste pointsats samt kundeklubben, hvor den gennemsnitlige dansker kan opnå størst årlig besparelse.

I den modsatte ende af pointskalaen findes Coop, hvor medlemmer kan opnå en bonus på 1% af deres indkøb. Fødevarer er den kategori med det klart højeste forbrug, men Coop ender på en tredjeplads over samlede årlige besparelser. Selv om det gennemsnitlige forbrug af fødevarer er tre gange større end med tøj, er der derfor større besparelser at hente i H&M Club end med et Coop-medlemskab.

Stor forskel på pointsatser

Resultatet af undersøgelsen viser, at Imerco tilbyder sine medlemmer en pointsats, der er 7 gange højere end den hos Coop. Der er dog stor forskel på vilkårene for pointene, samt hvornår disse udløses.

Hos Imerco optjener du point svarende til 7% af beløbet, der handles for. Du kan bruge dine optjente point 31 dage efter de er optjent. Som medlem af Coop foregår optjening af point helt anderledes - når du har handlet for 500 kr., udløses en rabat på 1% på resten af dine køb i den pågældende måned. Hver måned starter du forfra.

De forskellige kundeklubber opererer med forskellige pointsatser og vilkår. Disse har Mikonomi.dk undersøgt og sammenlignet for at vurdere, hvor man får flest point for pengene samt, hvor stort et forbrug man skal have, før der er gevinst at hente.

Dit forbrug dikterer din besparelse

Mikonomi.dk har udregnet, hvor mange penge man i bedste tilfælde ville kunne opnå i rabat hos de respektive kundeklubber baseret på danskernes gennemsnitlige årsforbrug.

Her løb Imerco endnu engang med sejren. Resultatet fra undersøgelsen viste, at man ville kunne opnå en årlig besparelse på 269 kr. Til trods for, at undersøgelsen afslørede Coop som værende kundeklubben med den laveste pointsats, er dette kundeklubben, hvor medlemmerne optjener point hurtigst og lettest, da dagligvarer er det, man handler mest ind på årlig basis.

Coop udløser dog først bonus, efter du har handlet for 500 kr. hver måned. Resultaterne viser derfor, at der trods det høje årsforbrug kun vil være 160kr. at spare som medlem af Coop. Undersøgelsen konkluderer, at det kræver ekstrem loyalitet før, man som kunde opnår en mærkbar besparelse.

Club BR viste sig at være kundeklubben med den laveste årlige besparelse på blot 27 kr. baseret på danskernes gennemsnitsforbrug.

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Model over danskernes årlige forbrug  og din mulige rabat i kundeklub
Model over danskernes årlige forbrug og din mulige rabat i kundeklub
Download
Model over din rabat ved forbrug på 2.500 kr.
Model over din rabat ved forbrug på 2.500 kr.
Download

Links

Information om Mikonomi.dk

Mikonomi.dk
Mikonomi.dk
Høffdingsvej 34
2500 Valby

38 41 03 02https://www.mikonomi.dk/

Mikonomi.dk sammenligner priser på finansielle ydelser som lån, forsikringer og a-kasser. Mikonomi.dks formål er at give forbrugeren overblik over de billigste alternativer, så brugeren dermed sparer flest muligt penge.

Følg pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Det koster i gennemsnit 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark30.10.2019 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sammenligningstjenesten Mikonomi.dk har undersøgt, hvad det koster at bo i de forskellige kommuner. Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit koster 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark. Det dyreste sted at bo er i Frederiksberg Kommune, hvor husejere har månedlige udgifter på mere end 30.000 kr. Den billigste kommune er derimod Lolland med udgifter på rundt regnet 5.000 kr. om måneden.

Benzin, diesel eller el - hvilken biltype er den mest økonomiske?19.9.2019 09:51:40 CEST | Pressemeddelelse

Mikonomi har foretaget en økonomisk sammenligning af de mest solgte biler i Danmark i 2019. Bilerne bliver undersøgt med udgangspunkt i fem forskellige punkter, og allerede fra start ligger elbilerne sig i front med en føring, som selv forhøjede afgifter og afviklede fradrag ikke kan ændre meget ved. Det eneste, der kan sætte en stopper for elbilerne nu, er distancen til den nærmeste ladestander.

Mere end 25.000 danskere brugte det blå sygesikringskort: Husk at forny kortet inden sommerferien18.6.2019 09:27:02 CEST | Pressemeddelelse

I 2017 benyttede i alt 25.287 danskere sig af det blå sygesikringskort. 82,5% af disse er anmodninger fra udlandet om betaling, fordi en dansk borger er blevet behandlet i udlandet uden selv at betale regningen, også kaldet en E125 form. De resterende 17,5% består derimod af E126 anmodninger, som er ansøgninger om refusion til Styrelsen for Patientsikkerhed fra en dansk borger, der er blevet behandlet i udlandet og selv har betalt.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye