Turbine Forlaget A/S

De anbragte børn får ordet

Del

Siden 1800-tallet har Danmark haft institutioner til børn, der af forskellige årsager skulle anbringes uden for hjemmet. 150.000 danske børn har gennem de sidste 150 år været – eller er nu – anbragt uden for hjemmet. Der findes mange beretninger fra børneforsorgen, men kun meget sjældent indeholder disse fortællinger børnenes egne ord. I Anbragt – stemmer fra børneforsorgen fra 1900 til i dag får de anbragte børn ordet og fortæller deres historier, der ofte indeholder store afsavn og enorm utryghed.

Historiker og museumsinspektør ved Danmarks Forsorgsmuseum Jeppe Wichmann Dam Rasmussen har redigeret bogen, der falder i tre dele. Han har desuden skrevet bogens første del, som handler om perioden 1900-1920 og bygger på udvalgte institutioners bevarede skriftlige materiale fra den tid. Til trods for at børnene sjældent blev hørt den gang, er det lykkedes at finde en række personlige breve til og fra familie eller forstandere og gengivelser mellem børn og institutionens ansatte. De mange forskellige brikker danner til sammen et billede af, hvorfor børnene blev anbragt, hvordan de voksne så på dem, og hvordan de selv oplevede deres anbringelse.

I bogens anden del tages der udgangspunkt i en række små mundtlige erindringsglimt, hvor tidligere anbragte ser tilbage på deres anbringelser i perioden fra 1944-1980. Mange erindringsglimt kredser om afsavn, ensomhed, misbrug og vold, men der er også glimt af venskaber, omsorg og håb. Det er fortællinger fra voksne mennesker, der reflekterer over deres anbringelse. Denne del er skrevet af ph.d. og historiker ved Danmarks Forsorgsmuseum Jacob Knage Rasmussen.

Bogens sidste del er skrevet af 11 unge og voksne med anbringelsesbaggrund. De deler tanker og oplevelser fra børnehjem, døgninstitutioner eller plejefamilier i perioden fra 1981-2023. Her er stærke fortællinger om den første dag som anbragt, samværet med den biologiske familie, højtider, afsavn og alt andet, der hører til livet som anbragt uden for hjemmet. De anbragte børn får ordet og fortæller frit om den hverdag, der er blevet deres som systemets børn.

Udsagnene i Anbragt – stemmer fra børneforsorgen fra 1900 til i dag bringer børneforsorgens fortid, nutid og dermed også fremtid til debat, så systemet kan lære at sætte gode rammer for børn, der ikke kan være hjemme. De børn bør ikke føle yderligere svigt, når de møder systemet.

Den 24. juni åbner Danmarks Forsorgsmuseum en stor udstilling med titlen ”ANBRAGT.” Bogens udgivelse fejres i forbindelse med udstillingsåbningen.

Fakta om bogen:

Titel: Anbragt – stemmer fra børneforsorgen fra 1900 til i dag
Forfatter: Jeppe Wichman Dam Rasmussen (red.)
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740686142
Sidetal: 224
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 16. juni 2023

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bogens forside viser blandet andet aftenstemningen på sovesalen på Seden Enggaard Optagelseshjem i 1960'erne.
Bogens forside viser blandet andet aftenstemningen på sovesalen på Seden Enggaard Optagelseshjem i 1960'erne.
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Harry Styles er en nulevende modelegende14.3.2024 10:13:33 CET | Pressemeddelelse

I 2010 trådte en ung Harry Styles ind på X-factor scenen i England for at aflægge audition. Allerede den gang stod det klart, at han kan inspirere og fascinere med mere end sin stemme. Med neglelak, fjerboa, pailletter, jakkesæt og buksedragter har han gennem alle årene været en inspiration for dem, der gerne vil lege med stilen. I Stilikoner: Harry Styles fortæller Lauren Cochrane historien om en sand modelegende.

Historien bag ikoniske malerier af den danske flåde22.2.2024 14:27:22 CET | Pressemeddelelse

Marinehistorikerne Søren Nørby og Jakob Seerup bruger 50 udvalgte malerier til at fortælle om specifikke historiske begivenheder og flådens virke i coffeetable-bogen Historien bag billedet. Danmarks historie er uløseligt forbundet med havet. Gennem århundreder har flåden kæmpet for fædrelandet, sikret handlen og fiskeriet eller blot vist flaget, når Danmark og de danske konger skulle repræsenteres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye