Danmarks Statistik

De ældre er bedre med på den digitale bølge

Del

55 pct. af de ældre borgere mellem 75-89 år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 32 procentpoint i forhold til 2010, hvor andelen var helt nede på 23 pct.

Det viser Danmarks Statistiks nye publikation ’It-anvendelse i befolkningen 2015’, som belyser danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Men undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom digital kommunikation med det offentlige og danskernes indkøbsvaner ved e-handel. Nedenfor er listet nogle af resultaterne fra årets undersøgelse:

 

Ældre køber især rejser på internettet

Mens de 16-24-årige køber tøj, film og musik samt computerspil, går de ældre e-handlende efter rejser. Fx har 59 pct. af de 65-74 årige e-handlende købt billetter til fly, tog og færge på nettet i 2015.

Danskerne er vilde med nethandel

Flere og flere handler over internettet, og Danmark har en høj andel af e-handlere, når man sammenligner med gennemsnittet for EU. Otte ud af ti danskere e-handler, mens gennemsnittet for EU kun er hver anden.

Blandt årets øvrige resultater er følgende:

  • 56 pct. af internetbrugerne har streamet musik og 52 pct. af internetbrugerne har streamet film og tv i 2015.
  • 92 pct. af befolkningen har oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse digital post fra det offentlige.
  • 75 pct. af de personer, der har brugt mobiltelefon i 2015, er gået på internettet via mobiltelefonen. I 2011 gjaldt dette kun for 33 pct.
  • Danskerne har et betydeligt fokus på it-sikkerheden. Således har 32 pct. af internetbrugerne svaret, at de har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerheds­mæssige årsager.

Du kan finde publikationen her www.dst.dk/Publ/ItBefolkning. For yderligere information kan du kontakte Thomas Lauterbach på 39 17 30 56 eller tce@dst.dk.

Nøgleord

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

STIGNING I OVERTRÆDELSER AF STRAFFELOVEN FOR FØRSTE GANG I SYV ÅR13.12.2017 08:36pressemeddelelse

Antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven steg med 3 pct. fra 2015 til 2016 til lidt over 400.000. Stigningen kommer efter seks år med et faldende antal anmeldelser. Den samlede stigning dækker bl.a. over flere bedragerier, mens antallet af indbrud både i beboelse og virksomheder er faldet. Ligeledes er antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser steget, hvilket til dels kan skyldes ændret registreringspraksis.

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger12.12.2017 14:12pressemeddelelse

Rigsstatistikerens klumme af Jørgen Elmeskov: Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene. Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum