DCA trækker oksekødsrapport tilbage
I lyset af den heftige debat og kritik har DCA i forståelse med forfattergruppen bag rapporten ”Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre” besluttet at trække rapporten tilbage.
”I denne sag kan der stilles spørgsmål ved armslængden til erhvervsinteresser; bl.a. fordi erhvervspartnere har haft lejlighed til at give input og kommentarer under skrivning af rapport og pressemeddelelse. Det lever ikke op til de standarder, universitetet har omkring uafhængig forskning samt god forskningsskik – og forskningsformidling, og vi har derfor valgt at trække rapporten tilbage. Vi kan ikke leve med at sådanne forhold skaber tvivl i offentligheden om universitetets integritet, og der vil nu blive strammet op på procedurerne. Da rapporten ikke lever op til vores normale standarder om armslængde, leverer vi de bevilgede midler fra Kvægafgiftsfonden tilbage,” siger Niels Halberg, direktør i DCA.
”Vi står fortsat inde for den gennemførte forskning og dens resultater, selvom den ikke har levet op til armslængdeprincippet. Den bedste måde at imødegå faglig kritik på er, ved at internationale forskere nu gennemgår metoder og resultater via peer review”, siger Niels Halberg.
Kontakter
For yderligere informationer kontakt:
Direktør for DCA Niels Halberg
niels.halberg@dca.au.dk
Tlf: 87158037
Mobil: 29630093
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dobbelt høst: Solpaneler og afgrøder kan dele mark – uden tab15.9.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk forsøg med lodrette, bifaciale solceller midt i korn- og kløvermarker viser, at landmænd kan høste både strøm og afgrøder på samme areal – og endda med større opbakning fra lokalbefolkningen end traditionelle solcelleparker.
Levende cement: Forskere laver bygninger om til energilager11.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved at blande energiproducerende mikroorganismer ind i cement, har forskere fra Aarhus Universitet skabt et levende superkondensator-materiale, der kan lagre strøm og endda gendanne sin kapacitet. Teknologien kan bane vej for selvforsynende bygninger og infrastruktur.
Nyt madmarked i Aarhus støtter lokale landbrug9.9.2025 13:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Kan direkte handel mellem landmand og forbruger styrke lokalt landbrug? Aarhus Universitet undersøger nu en ny handelsmodel, initieret af frivillige, der kan gøre fødevarehandel mere nærværende og bæredygtig.
Kartoffelskimmel respekterer ikke markskel – derfor må hele erhvervet arbejde sammen8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med udfasningen af 23 PFAS-sprøjtemidler står danske landmænd over for markante udfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen kræver løsningen en kombination af forebyggelse, nye teknologier og tæt samarbejde på tværs af erhvervet, hvor også økologien må tage del i ansvaret.
Forskere advarer: Dyrevelfærden risikerer at blive overset i jagten på klimamål2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at klimaindsatser i landbruget kan have skjulte konsekvenser for dyrene – og peger på veje til at integrere dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum