Scotwork Scandinavia

DBU og spillerforeningens misforståede magtkamp

Del
Når forhandlere spiller fallit - DBU og Spillerforeningen taber 3-0

Alle der har åbnet et nyhedsmedie de sidste dage, har set udpluk fra en forhandling, hvor alt er gået i hårdknude og den store taber er dansk fodbold. Det kan vel kun siges med et ord: PINLIGT.

Når man følger, selv på afstand, hvilken manglende professionalisme de to parter har udvist, bliver man let chokeret.

Her har vi to parter der ikke kan leve uden hinanden. To parter, der fra starten af burde have sat målsætninger inden for det rimeliges rammer.

I stedet ser man to parter, der med manglende forståelse for deres situation, og hinandens behov, fremsætter krav, der er dybt uforenelige.

Begge parter bør se på deres mangelfulde forberedelse (hermed ikke sagt at der ikke er brugt tid på det, men er den brugt rigtig?). En forberedelse der har gravet skyttegrave, i stedet for at bygge broer, der kan accepteres af begge parter.

I enhver forhandling, hvor man er dybt afhængige af hinanden, skal der skabes relationer, ikke graves skyttegrave!

Som erfaren, international forhandlings coach, der ikke ser konflikt som en relationsskabende løsning, er jeg sikker på, at en mulig løsning findes.

Men når personlige behov for at vise sin magt træder ind i forhandlingen, så går det som regel galt.

Spillerforeningens behov for at sikre magt i forhandlingen ved at lægge tidspres ind (læs: lige op til landskampen), DBUs stædighed, og manglende forståelse af vigtighed (direktøren tager på ferie under forhandlingen), er et tydeligt misforstået billede på et behov for at vise sin styrke.

Nu har man endelig - og for sent efter min opfattelse - tilkaldt assistance udefra. Det skulle være gjort for længe siden, i stedet er der blevet plejet personlige egoer.

Jeg vil påstå, uden at kende sagen fra andre steder end pressens store dækning, at man med den rigtige forståelse og teknik, kunne have løst denne sag for længe siden! Og det uden at fremstille Dansk fodbold som den store taber.

Så til jer, DBU og Spillerforeningen: Hermed en invitation. Vi hjælper gerne med at finde en løsning, og samtidig sikre at relationen igen bliver opbygget. Husk det tager år at opbygge gode relationer, det tager sekunder at ødelægge dem! I har et langt sejt træk foran jer.

Med venlig hilsen

Scotwork Scandinavia

Brian Lundholt Andersen

Information om Scotwork Scandinavia

Scotwork Scandinavia
Scotwork Scandinavia
Kongstrup Mølle, Roskildevej 285E, Vipperød
4390 Roskilde

70 27 20 47http://www.scotwork.dk/

Scotwork Scandinavia er en del af verdens største uafhængige forhandlinsudviklingsorganisation, der underviser, coacher i forhandlingens foruderlige verden. Vi giver vore deltagere en ROI på 10% inden for de første 3 måneder.

Følg pressemeddelelser fra Scotwork Scandinavia

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Scotwork Scandinavia

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye