DBU anker tabt sag mod POWER: ”De er dårlige tabere”
POWER fik den 20. april Sø- og Handelsrettens ord for, at elektronikkæden ikke havde krænket DBU’s rettigheder i sin markedsføring forud for EM i fodbold 2020. Den dom har DBU nu valgt at anke. POWER-direktør mener, at DBU opfører sig som dårlige tabere.
Sø- og Handelsretten var ikke i tvivl: POWER gjorde ikke noget forkert, da elektronik- og hvidevarekæden markedsførte sig forud for EM i fodbold 2020 – der på grund af corona-epidemien blev afviklet i 2021.
Efter et par ugers betænkningstid har DBU nu valgt at anke dommen til landsretten.
- Jeg anerkender fuldt ud deres ret til at anke, men jeg må sige, at jeg synes, DBU tangerer en flok dårlige tabere. Begge parter har fremført deres sag. Retten har vurderet indgående og afsagt en dom. DBU har tabt. Hvad er der mere at diskutere, siger Jesper Boysen, der er administrerende direktør i POWER. Han fortsætter:
- Jeg har desuden noteret mig, at ikke en eneste af de eksperter, der tidligere har fulgt og udtalt sig om sagen, har sat spørgsmålstegn ved dommens resultat. Tværtimod. Det siger mig, at sagen er landet det helt rigtige sted. Og det burde DBU tage ad notam i stedet for – igen – at trække den her sag i langdrag.
POWER anker ikke
Sagen i Sø- og Handelsretten var anlagt af POWER for at få en afslutning på et forløb, som havde strakt sig over næsten to år. Som en del af retssagen nedlagde POWER påstand mod DBU om krænkende udtalelser i forbindelse med et program i Radio4, hvor DBU’s daværende kommercielle direktør udtalte sig om POWER. Det gav retten ikke POWER medhold i. Alligevel anker POWER ikke den del af afgørelsen.
- Nej, det gør vi bestemt ikke. Sø- og Handelsretten er jo en specialiseret domstol, og dommerne er kompetente mennesker og eksperter inden for netop markedsføringsloven. Når de tager stilling og vurderer en sag, så lytter man. Derfor har vi også valgt, at vi ikke vil anke den del af afgørelsen, som er gået os imod, siger Jesper Boysen.
POWER-direktøren er ikke nervøs ved udsigten til at skulle hoppe i vidneskranken endnu engang.
- Jeg er ikke det mindste nervøs. Vi står endnu stærkere, end vi gjorde sidste gang, efter dommen i Sø- og Handelsretten.
Det vides endnu ikke, hvornår sagen igen skal for retten.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPower Danmark
Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk vil vi naturligvis rigtig gerne tale med. Ring til vores presseansvarlige, på tlf. 2133 8088 eller send os en mail på presse@power.dk.
Om POWER
POWER-eventyret startede i Danmark i 2015. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, og i 2017 kom POWER til Norge. I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant og nærmer sig 200 butikker, fordel på 4 lande og 4400 medarbejdere – og vi vokser stadig. Hos POWER ønsker vi altid at være et skridt foran, fordi vi ved, at velovervejede, effektive løsninger holder priserne lave, samtidig med at det giver den bedste handelsoplevelse for kunderne.
POWER er et selskab, som ejes af POWER International. POWER International ejes af AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS ved Øivind Tidemandsen. Den norske koncern driver også POWER i Norge, Finland og Sverige.
Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
200% stigning: Nintendo Switch 2 revet af hylderne i POWER19.6.2025 14:04:31 CEST | Pressemeddelelse
Siden lanceringen af den nye Nintendo Switch 2 har efterspørgslen nået historiske højder hos elektronikkæden POWER. Salget af Nintendo-produkter er steget med mere end 200% i forhold til samme periode sidste år – og intet tyder på, at efterspørgslen stilner af.
Sammenlægning: Punkt1 og Expert bliver slået sammen under Punkt1-brandet2.6.2025 12:56:11 CEST | Pressemeddelelse
Hidtil har de to kæder kørt parløb, men efter en enstemmig afstemning har ledelse og franchisetagere bag elektonikkæden Expert og hvidevarekæden Punkt1 valgt at samle kræfterne under ét brand: Punkt1. Sammenlægningen sker for styrke kædens vækst og brandmæssige position samt give kunderne adgang til hvidevarer og elektronik i alle butikker.
Efter europæisk strømnedbrud: Danskerne hiver powerbanks og nødradioer ned fra hylderne2.5.2025 11:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Nyheden tidligere på ugen om strømnedbrud i Spanien og Portugal har i den grad sat danskerne i alarmberedskab. I POWER er salget af powerbanks steget med 100 %, imens der inden for de seneste tre døgn er blevet solgt 60 % flere nødradioer. Elektronik- og hvidevarekæden forudser, at tendensen vil fortsætte i de kommende dage.
Desperate kunder i POWER: Salget af Google Chromecast-erstatninger steg med 1200 %13.3.2025 12:54:33 CET | Pressemeddelelse
Tidligere på ugen oplevede mange danskere, at deres ældre versioner af Google Chromecast pludselig ikke længere virkede. Siden har elektronik- og hvidevarekæden POWER oplevet en ren eksplosion i salget af alternative streamingprodukter, så salget på bare få dage er steget med 1200 % sammenlignet med sidste år. POWER forventer, at den store efterspørgsel fortsætter.
Viralt TikTok-hit rammer Danmark: POWER solgte over 100 Ninja SLUSHis på en time24.2.2025 15:42:52 CET | Pressemeddelelse
Sidst var det airfryeren, og nu er det verdenshittet Ninja SLUSHi, der indtager danskernes køkkener med rekordfart. Natten til mandag lancerede POWER sit forsalg på den populære slush-maskine, Ninja SLUSHi. Allerede i løbet af den første time blev der solgt over 100 styk af den populære køkkenmaskine, der har taget både USA og England med storm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum