Dating.dk

Dating-site skruer op for ærligheden

Del
I de brancher, der benytter abonnementsordninger, er en ny bølge af gennemsigtighed og ærlighed på vej. Landets største datingsite Dating.dk går forrest i sin branche med en enhedspris og alt tyder på, at det får positiv indflydelse på kundeloyaliteten.

Alt fra mobilselskaber til streamingtjenester har på det seneste arbejdet på at gøre abonnementsordningerne mere gennemskuelige for kunderne. Og nu følger dating-branchen med, når landets største datingsite Dating.dk renser ud i tillægsprodukter samt introperioder og introducerer én fast lav pris på medlemskabet, som tilmed er reduceret med 30%

”Danskerne ved godt, at det koster penge at være medlem af et datingsite, så hvorfor ikke bare være ærlige og fortælle, hvad det egentlig koster,” siger Thomas Røhr Kristiansen, som er marketingsansvarlig hos Dating.dk.

”Tiden er løbet fra at love kunderne, at noget er gratis. Det kommer der ikke noget godt ud af. Til gengæld kan vi se, at antallet af negative henvendelser til vores kundeservice er faldet kraftigt, efter at vi har indført den nye abonnementsordning. Alt tyder på, at kunderne langt bedre kan forstå vores nye betalingsmodel.”

Dating.dk er med sine godt 500.000 brugere landets største dating-site, og virksomheden har positioneret sig stærkt gennem de seneste år. Nu handler det om at fastholde kunderne og fortælle, at man faktisk tror på det produkt, man sælger.

”Vores kendskabsgrad er rigtig stor, og vi har ligesom alle andre i branchen haft tradition for at kommunikere, at det er gratis. Det har ændret sig, og vi er de første, som har modet til at tilbyde en fast lav pris, og samtidig har vi reduceret prisen med ca. 30 pct. og fjernet vores tilvalgspakker så man nu får adgang til alle features,” siger han.

”Vi er firstmovers og går imod resten af branchen og tager selvfølgelig en chance. Men alle vores undersøgelser viser, at vi forlænger vores retention, og det skaber på sigt en bedre forretning, samt en højere grad af tilfredshed og loyalitet hos kunderne.”

Med det nye tiltag følger Dating.dk i kølvandet på en række mobilselskaber og streamingtjenester som Netflix og HBO. Hos Dating.dk er det dog stadigt muligt at oprette en gratis profil. ”Det er for dem, som gerne vil orientere sig, inden de tegner abonnement. Ligesom at få en prøvetime i et fitnesscenter eller afprøve en streamingtjeneste før man beslutter, om det er noget, man har brug for,” forklarer han.

Kontakter

Marketingchef Thomas Røhr Kristiansen, Dating.dk


Mobil 20149922 mail thomas@freeway.dk



Kommunikationsrådgiver Luise Søndergaard, CC Public Relations.


Mobil 27444597 eller mail ls@ccpr.dk

Vedhæftede filer

Information om Dating.dk

Dating.dk
Dating.dk
Brovej 20 A
8800 Viborg

33 89 00 00http://www.dating.dk

Følg pressemeddelelser fra Dating.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye