»Dårligt bredbånd skelner ikke til, om du poster et billede på Facebook, eller om du skal uploade en eksamensopgave«

Gitte Ramsby, der bor på Skydsbjergvej i Harndrup ved Middelfart med sin mand og børn, er medafsender på en af årets ansøgninger til bredbåndspuljen på vegne af tre veje i den fynske landsby.

- Man kan ikke regne med nettet eller telefonforbindelsen herude. Skal vi uploade dokumenter, må vi ofte opgive. Det er lidt bøvlet, når man f.eks. har med SKAT at gøre. Nu kører vi begge til Fredericia, når vi skal foretage vigtige opkald eller holde møder over Skype, fortæller hun fra en meget knasende telefonforbindelse og fortsætter: 

- Dårlig forbindelse skelner ikke til, om du skal poste et ligegyldigt billede på Facebook, eller om du skal uploade en eksamensopgave. Med fiberbredbånd håber vi, at fastnetforbindelsen også bliver mærkbart bedre, så vi kan bruge den i nødstilfælde. Det kan godt føles angstprovokerende at vide, at hjælpen findes – men den er svær at komme igennem til, fortæller Gitte Ramsby.

I 2019 vurderede Energistyrelsen i en rapport, at der er omkring 100.000 husstande uden ordentlig bredbåndsdækning. Typisk ligger de i tyndtbefolkede områder, hvor der er markedssvigt.

Den problemstilling omfatter Rendebjergvej, Knaboholmsvej og Skydsbjergvej i Harndrup ved Middelfart. Her er det et spørgsmål om held, hvorvidt de kan få forbindelse til omverdenen via netforbindelse. Energifyn har tidligere etableret fibernet i omkringliggende områder, men undgået Gitte Ramsbys og naboernes, da de hidtil ikke har kunnet se økonomi i det. Kun med bredbåndspuljen kan det lade sig gøre at få Energifyn til at etablere fibernet i området: 

- For mig at se virker det absurd, at regeringen lægger op til at droppe bredbåndspuljen. Herude er ansøgningen til bredbåndspuljen vitterligt vores eneste realistiske mulighed for at få fibernet. Det vil gøre en verden til forskel for os, hvis vi kan få adgang til samme hurtige bredbånd som resten af landet. 

Nye tider kræver en tilsvarende digital infrastruktur

Under coronanedlukningen i Danmark blev både børn og voksne forvist til arbejdspladser i hjemmet. Det kræver sit af et netværk at kunne håndtere de mange forskellige digitale behov til online arbejde. Det fungerede slet ikke i praksis for familien, fortæller Gitte Ramsby.

- Alt skolearbejde skulle foregå via Zoom, Google Meet osv., men vi kunne intet stille op. Vi tog konsekvensen og måtte hjemmeskole for, at vores børn ville få noget ud af det. Det er superærgerligt, at vores søn ikke kan spille computer med sine venner, og at det generelt kræver en køretur for at få netværksforbindelse. Vi føler os en smule fortabte, fordi det andre steder bliver diskuteret, om sommerhuset skal have anlagt fibernet, mens vi som virksomhed og som husstand ikke engang kan få adgang til en tidssvarende forbindelse til rimelige penge.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, kan godt forstå frustrationen over den manglende netværksforbindelse. Han er selv bekymret for konsekvenserne, hvis regeringens forslag om at sløjfe bredbåndspuljen på finansloven bliver til virkelighed:

- Internet i sneglefart har ikke alene menneskelige omkostninger for den enkelte families muligheder for at deltage i den digitale verden, det har også alvorlige konsekvenser for udviklingen i landdistrikterne. Digitaliseringen udvisker afstande mellem tid og rum og indeholder derfor enorme potentialer for landdistrikterne – både hvad angår hjemmearbejde, bosætning og erhvervsudvikling på landet. Men det kræver, at man politisk investerer i at forløse potentialerne. Her er bredbåndspuljen et meget vigtigt redskab, som vi bør fastholde, indtil alle adresser i Danmark er koblet på de digitale muligheder, siger han og tilføjer:

- I en tid som denne, hvor coronaudbrud kan sende hele gymnasier hjem fra den ene dag til den anden, og hvor flere bliver bedt om at arbejde hjemmefra med kort varsel, er det afgørende at holde fast i bredbåndspuljen. Vi står i en helt ny virkelighed, hvor lynhurtigt bredbånd er mere afgørende end nogensinde. Det håber jeg også, at Christiansborg ender med at konkludere. Jeg kan godt frygte, at vi ellers får et A-samfund, hvor tingene fungerer og nogle landdistrikter i et B-samfund, som befolkningen flygter fra. Den nuværende kurs bidrager ikke til et land i balance. 

Om bredbåndspuljen: 

Bredbåndspuljen blev oprettet i 2016 i bestræbelserne på at sikre forbindelse til de steder, hvor det kommercielle marked ikke kunne række. Egenbetalingen var fra starten på 2.000 kroner og er efterfølgende steget til minimum 4.000 kroner for etablering af fibernet. Prisen kan være en barriere for at få de beboere med i ansøgningen, som ikke aktuelt har behov for lynhurtigt bredbånd. 

Efter etableringen kan naboer desuden tilkoble sig langt billigere, hvilket har fået flere til at forholde sig afventende. Den forholdsvis høje tilslutningspris gør fasen med at skaffe opbakning lokalt lang og besværlig og kan få projekter til at falde til jorden. Midlerne i bredbåndspuljen har siden 2017 været øremærket landzone og land- og yderkommuner, hvilket blev fremhævet for sine positive effekter i en rapport fra Energistyrelsen i 2019.