Danmarks Frie Forskningsfond

Dårlig sædkvalitet kan starte i mors mave

Del
Forskere skal kortlægge, hvordan fire afgørende faktorer under graviditeten har haft indvirkning på sædkvaliteten, når de ufødte drenge bliver voksne.

For at se dette indhold fra dff.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Foto: Minnie Zhou, Unsplash

Allerede i fostertilstanden grundlægges vores evne til at reproducere os selv.

Det skriver Danmarks Frie Forskningsfond, der netop har støttet et nyt forskningsprojekt.

Ved hjælp af data fra en stor, landsdækkende fødselskohorte skal forskere fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet undersøge, hvordan fire faktorer påvirker sædkvaliteten, allerede mens man ligger ”beskyttet” i mors mave.

Forskerne skal undersøge:

  1. Moderens livsstil under graviditeten: Drak hun alkohol, koffein og røg smøger?
  2. Moderens brug af smertestillende håndkøbsmedicin, f.eks. paracetamol og ibuprofen.
  3. Tog hun de anbefalede kosttilskud, D-vitamin og folinsyre?
  4. Indtog hun kunstige hormoner f.eks. p-piller, fordi hun ikke havde opdaget, at hun var gravid, eller hormoner i forbindelse med fertilitetsbehandling?

- Vi vil gerne se, om vi kan finde mulige årsager til, at børn går tidligere i pubertet, og at mange mænd har en dårlig sædkvalitet. Hvis vi med det her studie kan pege på nogle sandsynlige årsager, så vil man kunne lave forebyggende tiltag, siger professor i epidemiologi, Cecilia Høst Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet.

Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet ‘Does maternal lifestyle during pregnancy impact male reproductive health?’

Penislængde og skægvækst

Forskerne skal bruge data fra fødselskohorten ‘Bedre sundhed i generationer’. Kohorten blev opstartet fra 1996-2003, hvor i alt 92.000 gravide fik taget blodprøver og gennem telefoninterview gav detaljerede oplysninger om deres livsstil.

I det nye studie har forskerne desuden data fra i alt 7.000 sønner, som nu er ved at være voksne.

De 7.000 unge mænd har igennem puberteten løbende givet information om, hvornår deres stemme gik i overgang, hvornår de fik skæg og kønsbehåring, størrelse og form af testikler, pung og penis i bestemte aldre. Derudover er forskerne ved at indsamle sæd- og blodprøver fra 1.000 af de unge mænd i fødselskohorten.

De data sammenholder forskerne med mødrenes blodprøver og spørgeskemaoplysningerne fra graviditeten.

Ved hjælp af avancerede statistiske og epidemiologiske analyser kan forskerne finde ud af, hvordan smertestillende medicin, kunstige hormoner, usund livsstil og anbefalede vitaminer under graviditeten indvirker på alder ved puberteten og sædkvaliteten, når det ufødte barn bliver en voksen mand med evnen til at reproducere sig selv.

- Fordi vi har gode data fra en stor gruppe deltagere, forventer vi at finde resultater, som er præcise og korrekte. Sammen med anden forskning kan det her studie være med til at guide anbefalinger til, hvordan man skal agere under graviditeten, siger Cecilia Høst Ramlau-Hansen.

Nøgleord

Kontakter

Information om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Asylgade 7
5000 Odense C

https://dff.dk/

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.

DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond støtter nyskabende forskning og videnskabelig udvikling med 10,4 millioner kroner20.12.2023 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt bevillinger til 30 forskningsprojekter, tidsskrifter, netværk og udenlandske forskningsophold. Midlerne er fordelt på fire forskellige virkemidler og skal fremme videnskabelig nytænkning, styrke samarbejdet mellem danske og internationale forskningsmiljøer, styrke udbredelsen af humanistisk forskning, samt støtte talentfulde studerende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye