Ingeniørforeningen, IDA

Dårlig mobildækning plager mange på Sjælland

Del

Næsten hver 8. i Region Sjælland oplever problemer med mobildækningen i hjemmet

Rigtig mange sjællændere oplever fortsat, at mobildækningen på deres bopæl ikke er god nok. Det viser en undersøgelse foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen. IDA. 

I undersøgelsen svarer 12 procent af de adspurgte i Region Sjælland, at de enten har en dårlig eller meget dårlig mobildækning på deres bopæl

I efteråret sikrede frekvens-auktion, at 2.185 husstande, virksomheder og sommerhuse i landdistrikterne har fået udsigt til bedre net- og mobildækning, og det er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig alt for mange sjællændere, der oplever dårlige forbindelser, mener IDAs tele-ekspert Thomas Haagendal

”Gode mobilforbindelser er i dag helt klare forudsætninger for at vi som borgere kan passe arbejde, skole, kontakt til offentlige myndigheder og det personlige netværk. Desuden nytter det ikke, at borgere og virksomheder fravælger at etablere sig i specifikke områder på grund af dårlig dækning,” siger han. 

Mobiloperatørerne har konstant fokus på dækningsproblematikken, og kommuner og regioner er i stigende grad blevet opmærksomme på, at god dækning er en forudsætning for livet i lokalområderne. Man burde også arbejde meget mere systematisk med uvildig kortlægning af dækningen i lokalområderne for at dokumentere den faktiske brugeroplevelse, hvis man vil have et ordentligt datagrundlag som fundament for en koordineret indsats, mener IDAs tele-ekspert.

Thomas Haagendal påpeger dog, at kombinationen af mobiltelefonens antenne og valg af teleselskab kan være medvirkende til oplevelsen af udfald og dårlige forbindelser.

”Her kan borgere selv gøre noget ved at sikre sig den rette mobiltelefon hos den operatør, der bedst opfylder den enkeltes behov, og hvor prisen måske kommer i anden række. Men det ændrer ikke på, at sjællændernes oplevelser er reelle nok. Med indførelsen af smartphones, som er mere computer end telefon og for nogle mærkers vedkommende betydeligt ringere som telefon, er oplevelsen ikke blevet bedre,” siger han.

Hvordan synes du, at mobildækningen er på din bopæl?

 

Region Sjælland

Meget god

28%

God

44%

Hverken eller

16%

Dårlig

8%

Meget dårlig

4%

Ved ikke/har ikke mobil

0%

Total

100%

Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA. 2.025 danskere mellem 18-70 år har svaret – heraf 282 fra Region Sjælland

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum