Ingeniørforeningen, IDA

Dårlig mobildækning generer mange danskere

Del

Hver tiende dansker har problemer med mobildækningen i hjemmet

Godt 400.000 danskere - eller hvad der svarer til 10 procent af alle i aldersgruppen 18-70 år - angiver, at deres forbindelse på mobilen enten er dårlig eller meget dårlig på deres bopæl. Det viser en undersøgelse foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen.

Der er indgået en bred politisk aftale, der skal sikre bedre dækning i private hjem via brug af signalforstærkere og muligheder for at teleselskaberne kan bruge hinandens net. Det kan naturligvis få en positiv indvirkning. Alligevel bør processen med at komme problemet til livs speedes op, mener Ingeniørforeningens tele-ekspert Thomas Haagendal.

”Det er stadig alt for mange, der oplever dårlige forbindelser. Gode mobilforbindelser er i dag helt klare forudsætninger for at vi som borgere kan passe arbejde, skole, offentlige myndigheder og det personlige netværk. Det nytter ikke noget, hvis en hjemmehjælper skal køre til nærmeste bakketop for at sende vigtige fotos til vurdering hos en læge, at vi ikke kan få forbindelse i livsvigtige situationer eller at borgere og virksomheder fravælger at etablere sig i specifikke områder i Danmark på grund af dårlig dækning,” siger han.

Thomas Haagendal påpeger dog, at kombinationen af valg af teleselskab og mobiltelefonens antenne kan være medvirkende til oplevelsen af udfald og dårlige forbindelser. Her kan borgere selv gøre noget ved at sikre sig den rette mobiltelefon hos den operatør der bedst opfylder den enkeltes behov, og hvor prisen måske kommer i anden række. Men det ændrer ikke på, at danskernes oplevelser er reelle nok. Med indførelsen af smartphones, som er mere computer end telefon og dermed betydeligt ringere som telefon, er oplevelsen ikke blevet bedre.

”Der er stigende krav og forventninger til, at vi skal kunne kommunikere med vores arbejde og offentlige myndigheder, og her er hurtigere og bedre tele- og bredbåndsforbindelser klare forudsætninger. Så nytter det ikke noget, at så mange danskere rundt om i landet har dårlig dækning,” siger han.

Ifølge Thomas Haagendal er teleselskaberne klar til at gøre meget, men kan være underlagt politiske beslutninger, der ikke underbygger en optimal teknisk løsning, og der er ingen selskaber, der vil opsætte antenneudstyr for millioner af kroner med udsigten til, at det ikke løser problemet.

”Derfor skal vi have skabt et fælles samarbejde, hvor vi får undersøgt de konkrete dækningsproblemer grundigt, og får skabt dækning der, hvor den er ringe. Det gør vi kun ved at sikre nogle attraktive rammer for etablering af dækning, der hvor den endnu ikke er god,” siger han.

Hvordan synes du, at mobildækningen er på din bopæl?

(befolkningen 18-70 år)

Hele landet

Meget god           38%

God                       43%

Hverken eller     9%

Dårlig                   8%

Meget dårlig       2%

Total                   100%

Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA (2.025 svar)

   

Hvordan synes du, at mobildækningen er på din bopæl?

(befolkningen 18-70 år)

God/Meget god                        3.135.000

Hverken eller                               327.000

Dårlig/Meget dårlig              402.000

I alt                                         3.864.000

Kilde: Danmarks Statisk, egne beregninger – eksklusiv personer uden mobiltelefon.

Kontakter

Ulrik Frandsen
Mobil: 23 65 09 69

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum