DANVA bifalder sprøjteforbud nær drikkevandsboringer
12.12.2018 07:00:00 CET | Danva | Pressemeddelelse
DANVA bifalder, at miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen, i dag oplyser, at han vil indkalde forligskredsen til en drøftelse af muligheden for at gøre boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) sprøjtefri.
”DANVA har i snart 20 år arbejdet på at få politikerne til at se vigtigheden i at beskytte drikkevandet med sprøjtefri BNBO’er. Vi er glade for, at forligskredsen nu skal drøfte muligheden for at sikre fremtidens drikkevand. Men jeg vil vente med at udtrykke min uforbeholdne begejstring, til vi kender indholdet af det, som forhandlingerne kan føre med sig,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVA mener, det er vigtigt, at man adskiller konventionelt landbrug og indvinding af drikkevand. Det gøres blandt andet ved at erstatte lodsejeren for tabet ved begrænsningerne i det boringsnære beskyttelsesområde, hvilket kan være fremmende for dialogen lokalt om beskyttelsen af grundvandet.
”Alle meningsmålinger viser, at danskerne kræver drikkevand uden rester af pesticider. Vandselskaberne arbejder hver dag på højtryk for at holde stoffer i grundvandet ude af drikkevandet. Vi har det seneste år set fund af rester fra pesticider og biocider, som man ikke tidligere har været opmærksom på. Det er afgørende en gang for alle at standse påvirkningen på jordoverfladen i BNBO, som ministeren er inde på. Samtidig er det vigtigt at implementere metoder til at sikre kendskabet til de stoffer, der er anvendt de seneste godt 50 år, som er vasket ned gennem jordlagene og kan give problemer,” siger Carl-Emil Larsen.
De politiske forhandlinger om sprøjtefri BNBO’er, der indkaldes til, sker i regi af pesticidaftalen, som blev indgået i 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Nøgleord
Kontakter
Carl-Emil LarsenDirektør
Tlf:+45 20 33 85 15cel@danva.dkKarsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkInformation om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Salg af ulovlige pesticider kalder på stramninger30.6.2026 09:59:37 CEST | Pressemeddelelse
DANVA rejser krav om skærpede regler for pesticider for at beskytte mennesker, miljø og det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos virksomheder, der håndterer eller sælger pesticider.
DANVA opfordrer alle til at bruge vandet med omtanke29.6.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme, tørre vejr får os til at bruge mere vand, og typisk på samme tid. DANVA, der er brancheorganisation for Danmarks vandselskaber, opfordrer til at bruge vandet med omtanke, så der er nok til alle.
Grøn klimatilpasning kan styrke naturen men reglerne spænder ben11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandselskaberne kan give mere plads til naturen, når de klimatilpasser Danmark. Men værdierne af blandt andet styrket biodiversitet og CO₂-reduktioner tæller stadig ikke med, når det skal vurderes, om milliardprojekterne er hensigtsmæssige i forhold til samfundsøkonomi.
Stor tilfredshed i DANVA over nationalt sprøjteforbud2.6.2026 16:09:25 CEST | Pressemeddelelse
DANVA - vandsektorens brancheorganisation har sagt i 30 år, at der er behov for at beskytte det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Nu indfører den nye SFSMR-regering et nationalt sprøjteforbud i de grundvandsdannende områder.
Beskyttelse af grundvand er billigere end rensning af drikkevand26.5.2026 12:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Det Økonomiske Råd bakker op om konklusionen i Miljø- og Ligestillingsministeriet analyse af regulering af drikkevand, at det er billigere for samfundet at beskytte grundvandet end at rense drikkevand. Vurderingen flugter DANVAs ønske om at sikre rent drikkevand billigt og effektivt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
