Danva

DANVA årsmøde 2018 – med ny bestyrelse og fokus på kunderne

Del
Når medlemmerne i morgen samles til DANVAs årsmøde 2018, står der Generalforsamling med valg til ny bestyrelse på programmet. Og så vil der være fokus på kunderne.

DANVAs årsmøde 2018 løber af stablen den 24.-25. maj 2018 på Comwell i Kolding og samler 520 deltagere fra hele landet.

Ud over afviklingen af generalforsamlingen med valg til ny bestyrelse, byder årsmødet på debatter og faglige indslag. Formand for Folketingets tværpolitiske netværk for FN's verdensmål, Kirsten Brosbøl, holder hovedtalen, mens programmet ellers bærer præg DANVAs årstema, ”Kunderne i centrum”.

Ny bestyrelse i DANVA

DANVAs medlemmer skal den 24. maj 2018 vælge ny bestyrelse. 24 kandidater stiller op til de 15 pladser i DANVAs bestyrelse, der de næste fire år skal sætte kursen for vandselskaberne i Danmark. Opstillingslisten afslører en blanding af både nye og gamle navne.

Se opstillingslisten her.

Kunderne i fokus

Direktør Carl-Emil Larsen ser frem til årsmødet med spændende indlæg og debatter, der i år har fokus på vandselskabernes kunder.

”Vandselskaberne er ”naturlige monopoler”, og det forpligter. På DANVAs årsmøde giver vi i år kunderne en platform til at gøre deres ønsker og behov gældende over for branchen. DANVA har valgt at spørge en række kundegrupper om, hvad de mener om vandselskaberne og de opgaver, der udføres i sektoren. Svarene giver stof til eftertanke og danner grundlag for en debat om pris, værdi, ejerskab, service og dialog, som jeg ser frem til.”

DANVA forener, forstærker og fortæller

Behovet for rent vand, effektiv rensning af spildevand og håndtering af regn bliver stadig større de kommende år, når udfordringerne med befolkningstilvækst, urbanisering samt stigende fødevare- og industriproduktion skal løses. Udfordringer sætter deres præg på branchen og DANVA med strategien fra 2016 fokus på at etablere et godt samarbejde mellem medlemsvirksomheder og det lokale erhvervsliv, så foreningen understøtter vandselskaberne i at være vækstmotorer i lokalsamfundene i hele landet.

Carl-Emil Larsen:

”Med vores nye strategi ønsker vi at etablere et tæt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og vores medlemsvirksomheder. Vi tror på, at vi ved at stræbe efter det tætte samspil kan udvikle den teknologi, der sikrer rent vand i hanen, minimal belastning af det danske vandmiljø og værn mod oversvømmelser. Vi vil også arbejde for, at vi lokalt i kommunerne og i de mindre samfund bidrager til at få omstillet samfundet til en mere grøn økonomi – en cirkulær økonomi, om man vil.”

Årsmødet afholdes den 24. og 25. maj 2018 på Comwell i Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.

Læs mere om årsmødet her.

Kontakter

Links

Information om Danva

Danva
Danva
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg

7021 0055http://www.danva.dk/

DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.

Følg pressemeddelelser fra Danva

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danva

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye