Frederikshavn Kommune

Danskundervisning til medarbejdere er gevinst for alle

Del

På fødevarevirksomheden Launis i Aalbæk får ansatte tilbud om sprogundervisning. Undervisningen skal sikre arbejdskraften på virksomheden og samtidig lette integrationen for de medarbejdere, der er rejst til Nordjylland for at få et job

Danskundervisningen skal holde på arbejdskraften. Så enkelt er målet med de mange nye danskhold som virksomheder med tosprogede eller udenlandske medarbejdere etablerer. På fødevarefabrikken Launis, der netop nu har 12 kursister til undervisning, handler det også om rettidig omhu.

”Vi har valgt at tilrettelægge uddannelsen i Launis’ egne lokaler og udover egne medarbejdere forsøgt at få flest mulig med fra lokalsamfundet, så vi samlet set opnår en højere grad af integration. Vi gør det også fordi, vi gerne vil kvalificere medarbejderne til andre job i organisationen, det tror vi er med til at skabe en bedre jobsituation for både dem og os,” siger Ditte Nielsen, administrationschef, Launis.

Sprogundervisningen er en af hjørnestenene i Frederikshavn Kommunes bosætningsstrategi, der skal fastholde den udenlandske arbejdskraft i en tid, hvor der bliver færre borgere i den arbejdsdygtige alder. Målet er at virksomhedernes nøglemedarbejdere skal identificeres med henblik på bosætning i lokalsamfundet sammen med deres familier, at finde ægtefællejob og bygge den nødvendige bro til lokalsamfundet for smidigere integration. Det er VUC & hf Nordjylland i Frederikshavn, der står for selve danskundervisningen.

”Set med mine øjne kan der ikke stilles spørgsmål ved nødvendigheden af undervisningen. Den er afgørende for at fastholde de mennesker, der er kommet hertil for at arbejde, og som vi har brug for skal blive for at sikre arbejdskraften fremover,” siger Tommy Sylvest, afdelingsforstander, VUC & hf Nordjylland.

Sprog skaber tilhørsforhold

Frederikshavn Kommune har sammen med Erhvervshus Nord samlet et netværk af virksomheder, der har ikke-dansktalende medarbejdere ansat. Netværket arbejder på at opfylde bosætningsstrategien og blandt andet med at udbrede kendskabet til sprogundervisningen og reglerne omkring den.

”Fx samler netværket medarbejdere sammen, så også mindre virksomheder kan tilbyde danskundervisning. Vi har været i gang et års tid, og har allerede skabt flere gode resultater, hvor vi også har fokus på virksomhedernes mulighed for at nedbryde sprogbarrierer og få en homogen gruppe. Vi vil gerne hjælpe alle der har behov med at bane vej, så hvis man har udlændinge ansat, er man velkommen til at kontakte mig og høre nærmere. Vi har også sproghold på vej blandt andet i Skagen, hvor der er mulighed for at få en plads, bare ring til mig,” siger Almina Nikontovic, bosætningskonsulent, Frederikshavn Kommune.

Tilrettelæggelse af undervisningen kan ske præcis efter den enkelte virksomheds behov. På Launis foregår det 12 tirsdage efter arbejdstid. Det passer bedst ind i den daglige produktion.

”Vores medarbejdere opfatter det som meget positivt at få tilbudt sprogundervisning. De er tilfredse med de selv skal yde en indsats, så de også har større muligheder, hvis de engang skal søge andet arbejde,” siger Ditte Nielsen fra Launis.

For yderligere oplysninger kontakt: Almina Nikontovic, bosætningskonsulent, Frederikshavn Kommune, +45 2137 1927

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum