Deloitte

Danskernes yndlingshåndværker hedder ’far’

Del

Hver tredje spørger far om hjælp, når der skal laves småreparationer i boligen

København, 13. juli 2016

Den danske sommer byder ikke bare på ferie og afslapning, men også på gør-det-selv-projekter for de tusindvis af boligejere, der har småreparationer på to-do-listen, inden hverdagen vender tilbage. Her kan man både rådføre sig med venner, gå en tur i byggemarkedet eller finde tricks på internettet. Men den allerbedste håndværker hedder ’far’.

- Er man over en vis alder, giver det måske ikke så meget mening at ringe til sin far. Her er det mere den anden vej rundt. Men for danskerne under 50 år er det faktisk hver tredje, der rådfører sig med deres far, inden de kaster sig ud i større og mindre byggeprojekter i hjemmet, siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

Ud over gode råd fra farmand har internettet revolutioneret vores informationssøgning, når det gælder om at finde tips og tricks til byggeprojekterne.

- I dag siger hver fjerde dansker, at de leder efter gode tips på internettet, hvor et hav af blogs, debatfora og online gør-det-selv-sider giver gode tips til stort set alle former for projekter. Samtidig er det også helt almindeligt, at man søger efter videoer på Youtube. Her kan man i levende billeder se, hvordan forskellige reparationer udføres, inden man selv finder værktøjet frem og går i gang, siger Thomas Frommelt.

Mens internettet altså stormer frem, er det blot 14 pct. af danskerne, der går i byggemarkedet for at få gode råd. En klar ændring fra tidligere, mener Thomas Frommelt:

- Det er tydeligt, at internettet har overtaget en stor del af den rådgivning, der tidligere blev givet ansigt til ansigt. Det er både godt og skidt. På den positive side har det naturligvis gjort det muligt for byggemarkederne at spare på personalet. På den negative side ender mange uden tvivl med noget hjemmelavet makværk, fordi man ikke har taget fagfolk med på råd.

Undersøgelsen viser da også, at der er visse typer af projekter, som man skal være påpasselige med.

- Spørger man danskerne, om de fortryder, at de ikke tog fagfolk på råd, er det især gulve og badeværelser, der bliver fremhævet. Mange tænker nok, at det er let at klaske nogle fliser på væggen eller en rulle linoleum på gulvet, men det kan meget let gå galt, og så skal man jo altså kigge på resultatet i årevis.

Fakta:

Hvordan får du hjælp til småreparationer og gør-det-selv-byggeprojekter i din bolig?*

39 pct. spørger venner og familie om hjælp

32 pct. spørger far om hjælp

26 pct. søger på internettet

19 pct. finder videoer på Youtube

14 pct. får vejledning i et byggemarked

6 pct. finder hjælp i magasiner

*Svar fra danskere mellem 18 og 49 år. Mulighed for flere svar.

Tallene er baseret på i alt 914 interview med repræsentativt udvalgte danskere. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Frommelt
Tlf. +45 24 23 83 04
tfrommelt@deloitte.dk

Billeder

Download
Thomas Frommelt
Thomas Frommelt
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Thomas Frommelt er partner i Deloitte og ekspert i bygge- og anlægsbranchen.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum