Danskernes tillid til digital betjening falder
14.10.2019 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
PwC lancerer i samarbejde med Epinion Tillidsbarometeret for tredje år i træk, hvor ca. 1.500 danskere har svaret på spørgsmål om tillid til hinanden og til deres omverden. Barometeret viser en klar tendens til, at der er faldende tillid inden for det digitale område. Ser man samlet på danskernes tillid til sociale medier, online shopping samt databehandling i såvel erhvervslivet som hos offentlige myndigheder, er der således sket et fald til indeks 54 i 2019 fra indeks 56 i 2018 (på en skala fra 1-100). Området ligger dermed under middel.
”Tillidsbarometeret viser, at danskernes tillid til digitalisering generelt set falder, og at der for en række forhold er faldende tillid til dataanvendelse, -behandling og -opbevaring. Det kan bl.a. skyldes en øget bevidsthed hos danskerne om, hvordan deres data kan bruges. Kontaktfladen mellem danskerne og henholdsvis det offentlige og det private erhvervsliv bliver desuden mere og mere digital, hvilket udfordrer noget af den tillid, der er opbygget gennem årene bl.a. via den fysiske kontakt og relation,” siger Esben Toft, partner i PwC.
Det er særligt danskernes tillid til det private erhvervslivs databehandling, der er faldet (til indekstal 57 i 2019 fra 59 i 2018). Det skyldes især danskernes manglende tillid til online selvbetjeningsløsninger såsom webshops og netbank.
”Virksomhederne står over for en stor udfordring med at skabe tillid online, hvis de ønsker at øge danskernes tillid til erhvervslivet generelt. Det er bl.a. helt afgørende, at virksomhederne via deres dialog med kunderne betrygger dem i de valg, de skal igennem, fx i forbindelse med et online køb, samt tydeliggør, hvordan man behandler og opbevarer eventuelle data, kunden har givet,” siger Esben Toft.
Danskerne er også blevet mere tilbageholdende med at afgive oplysninger til virksomheder, selvom det potentielt vil kunne give dem en bedre service eller pris. Blot 14 % er enige i, at de er villige til at afgive mere data for at få en bedre service, og blot 13 % er enige i, at de vil gøre det for at få en bedre pris.
”Danskerne kan i stigende grad læse om sager med misbrug af data i medierne, og det har indflydelse på danskernes ønske om frivilligt at afgive data. Det er derfor afgørende, at virksomhederne sætter kunden i centrum i forhold til design af digitale løsninger og fokuserer på den værdi og oplevelse, som kunden kan opnå,” forklarer Esben Toft.
Danskerne har mere tillid til den personlige betjening frem for den digitale
Barometeret viser, at den overordnede tillid til offentlige myndigheders databehandling er på samme niveau som sidste år, nemlig på indekstal 60, og dermed også fortsat højere end i det private. Men ser vi nærmere på danskernes tillid til, at de bliver betjent lige så godt digitalt som personligt i det offentlige, er indekstallet faldet væsentligt (til indekstal 51 i år fra indekstal 54 sidste år).
”Det er uheldigt, at danskerne mister tillid til den digitale betjening, da man ved brug af digitale løsninger på en mere omkostningseffektiv måde kan øge serviceringen overfor borgerne. Det offentlige står derfor over for en stor opgave med at skabe tillid til deres digitale systemer,” siger Esben Toft og uddyber:
”Digitaliseringen rummer et stort potentiale for nytænkning på tværs af sektoren, men anvendelsen af nye teknologier og data stiller også krav om, at data håndteres og anvendes korrekt. Det skal være gennemsigtigt, nemt og trygt for borgerne, hvis de fortsat skal have tillid til det offentliges digitale betjening.”
Tillidsbarometeret viser derudover, at tilliden til de sociale medier er faldet yderligere til indeks 42 fra 45 i 2018 og udgør dermed det laveste niveau blandt barometerets overordnede indekstal. Faldet i det overordnede indekstal for sociale medier skyldes bl.a. et betydeligt fald i tilliden til, at virksomheder informerer, hvis der sker ændringer i vilkår på digitale platforme som LinkedIn, Twitter, Facebook mv., at personlige oplysninger ikke misbruges online, og at man ikke bliver overvåget.
Nøgleord
Kontakter
Malene Billund
PR manager
Mobil: 51332378
Email: malene.billund@pwc.com
Vedhæftede filer
Information om PwC
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er flere end 2.400 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi over 276.000 PwC'ere i 157 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Privatøkonomi på skoleskemaet: Elever fra Herning og Holstebro lærer at mestre hverdagsøkonomi11.9.2026 12:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' klæder PwC folkeskoleelever på til at forstå økonomi, træffe ansvarlige valg og udvikle personligt lederskab. I september vender forløbet tilbage til 8. klasseelever på tre skoler i Herning, Tvis og Vildbjerg.
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum