Forsikring & Pension

Danskernes pensionsskat imponerer igen

Del
Pensionsskatten – også kendt som PAL-skatten - indbragte staten 63,1 mia. kr. i 2021, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er et massivt samfundsbidrag fra branchen og pensionskunderne.

PAL-skatten er en skat på 15,3 pct., som opkræves hvert år af afkastet fra danskernes pensionsopsparing. Og med de store afkast, som branchen sikrede til kunderne i 2021, viser nye tal, at pensionsskatten næsten er på højde med rekorden på 63,4 mia. kr. i 2019.

I 2021 blev der indbetalt 63,1 mia. kr. i PAL-skat til statskassen. Til sammenligning indbragte den samlede selskabsskat for hele erhvervslivet 93,3 mia. kr.

Ifølge F&P sætter de nye tal en tyk streg under, hvor stor betydning pensionerne har for dansk økonomi – og hvor bizart det er, at regeringen har varslet en ny særskat på forsikrings- og pensionsbranchen for at finansiere den såkaldte Arne-pension.

- Jeg tror, det er en kæmpe øjenåbner for mange, at afkastet fra danskernes pensionsformue har så stor betydning for økonomien. Det er et kæmpe bidrag, som selskaberne og deres kunder leverer til samfundet, siger adm. direktør Kent Damsgaard.

- Det er jo helt skævt, at særskatten skal betales af danske forsikrings- og pensionsselskaber – og deres kunder, som i forvejen leverer et rigtigt stort bidrag til det samfund, som vi er en del af, siger adm. direktør Kent Damsgaard.

Stort samfundsbidrag i forvejen
Han efterlyser mere opmærksomhed fra politisk hold om det store samfundsbidrag, som branchen allerede i dag bidrager med.

- Danskerne mærker ikke umiddelbart, at de betaler skat af deres pensionsafkast, fordi det bliver trukket automatisk på deres pensionsopsparinger. Men der bør være et mere overordnet fokus på det enorme bidrag, som pensionsskatten udgør for vores samfund, siger Kent Damsgaard.

Fakta om PAL-skatten

PAL-skatten opkræves som 15,3 pct. af afkastet af pensionsopsparingen. Rent praktisk er det pensionsselskaberne og bankerne, der indeholder skatten for de enkelte pensionsopsparere og sender den videre til skattemyndighederne.

Skatteindtægterne fra PAL-skatten svinger derfor med udviklingen på de finansielle markeder. I rekordåret 2019 indbragte PAL-skatten 63,4 mia. kr., og over de sidste ti år har skatteindtægterne været omkring 39 mia. kr. om året.

Nøgleord

Kontakter

Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 41 91 91 01

Billeder

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring15.4.2024 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om forsikringen dækker, hvis der er indbrud i bilen? Hvordan fritidshusforsikringen dækker, hvis man ikke kan oplyse en konkret skadedato? Og hvor lang tid ulykkesforsikringen dækker, hvis dit barn falder og slår sine tænder?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye