Forsikring & Pension

Danskernes pensionsformue når historisk højt niveau

Del
260 mia. kr. voksede danskernes pensionsformue i 2020. Det svarer til en stigning på 7 pct. Den samlede formue i pensionsselskaberne er nu på 3.800 mia. kr., viser en ny opgørelse fra Forsikring & Pension.

Selv om corona-krisen i 2020 satte sit negative præg på økonomien har fornuftige afkast og solide indbetalinger sendt pensionsformuen på rekordkurs. Fra 3.550 mia kr. i 2019 til med 3.800 mia. kr.

- Rigtig mange danskere har betalt ekstra ind på pensionen, og samtidig har afkastene været fornuftige. Det er en imponerende udvikling i danskernes pensionsformue, som aldrig været større, siger Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring & Pension.

- Når vi husker tilbage på marts 2020, hvor landene og økonomierne verden over lukkede ned på stribe, ventede mange nok tilbagegang på deres formuer. Men det er gået stik modsat. En voksende formue betyder mere i pension til den enkelte dansker og dermed en økonomisk mere tryg alderdom, så tallene er selvsagt godt nyt for mange danskere, siger Tom Vile Jensen.

Pensionsselskaberne har sammen med danskerne på 10 år godt og vel fordoblet pensionsformuen. I 2010 var opsparingen kun på 1.829 mia. kr.

Hver dansk husholdning har nu i gennemsnit 1.375.000 mio. kr. sparet op i pension.

- Vi gik ind i 10’erne med finanskrisen som dyster baggrundsmusik. At vi i det forgangne årti har fordoblet formuen, er en stærk præstation. Det hænger sammen med, at danskerne har stor appetit på at spare til deres alderdom, og at vi i branchen samtidigt henter solide afkast hjem, siger Tom Vile Jensen.

Faktisk har corona-tiden umiddelbart fået danskernes interesse for at spare op til at stige. Det hænger sammen med flere faktorer: Forbruget var under nedlukningerne og samtidigt blev mange feriepenge udbetalt. Når de mange penge ikke kan bruges, spares pengene i stedet op, og det gavner også pensionsopsparingerne.

Formuen er nu mere end 1,5 gange større end hele Danmarks økonomi målt på BNP, (164 pct.)

Kontakter

Nicolai Schacke, 24 24 04 02 / nis@forsikringogpension.dk

Billeder

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring15.4.2024 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om forsikringen dækker, hvis der er indbrud i bilen? Hvordan fritidshusforsikringen dækker, hvis man ikke kan oplyse en konkret skadedato? Og hvor lang tid ulykkesforsikringen dækker, hvis dit barn falder og slår sine tænder?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye