Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Danskernes optimisme stiger under corona-krisen

Del
Danskerne er langsomt ved at genvinde optimismen, mens ængstelsen og bekymringerne over corona-krisen er faldende. Samtidig forsamles vi stadig lidt mere på trods af forsamlingsforbuddet. Det viser de seneste målinger fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet (Aarhus BSS).

Bekymringerne og ængstelsen for konsekvenserne af corona krisen er i de seneste uger faldet blandt danskerne, mens optimismen er steget. Andelen af danskere, der i høj eller nogen grad frygter konsekvenserne af corona-virussen er faldet fra 86 procent til 75 procent fra den 10. til den 17. april, viser HOPE-projektets løbende Epinion-målinger af danskerens adfærd under corona-krisen. Omvendt er andelen af danskere, der i høj eller nogen grad er optimistiske i forhold til, at Danmark kan få kontrol over virussen steget fra 82 procent til 89 procent.

”Det er naturligvis positivt, at optimismen stiger, men da vi nu er gået ind i en langsom genåbning af samfundet, hvor ansvaret for at holde afstand i højere grad hviler på den enkelte, er det jo også vigtigt, at optimismen ikke fører til et tilbagefald til gamle vaner og adfærd, hvis vi skal undgå en opblussen af smitten,” siger leder af HOPE-projektet, professor Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

Adfærdsændringer

Og netop lysten til at efterleve myndighedernes anbefalinger om hyppig håndvask, afstand og ikke at forsamles mere end 10 personer, ser fortsat ud til at have en faldende tendens.

Andelen af danskere, der føler, at de i høj grad har ændret adfærd for at undgå at sprede smitte, er siden statsminister Mette Frederiksens pressemøde om en langsom genåbning af Danmark den 4. april faldet fra 71 procent til 58 procent.

”Hvis det skyldes, at danskerne generelt har fået nye vaner og hverdagsnormer, er det positivt, men det kan også være et tegn på, at det bliver stadigt sværere at fastholde adfærdsændringer over længere tid, og det kan være bekymrende ud fra et sundhedsfagligt perspektiv,” siger Michael Bang Petersen.

Andelen af danskere, der angiver, at de undgår forsamlinger på mere end 10 personer har været støt faldende i løbet af den seneste måned, og det samme gælder andelen af danskere, der angiver, at de hyppigt vasker eller afspritter deres hænder.

Øvrige resultater fra undersøgelsen (frem til 22. april):

  • Danskernes største bekymring (88 pct.) er for landets økonomi.
  • I gennemsnit har danskerne set 3-4 personer uden for husstanden inden for det seneste døgn.
  • Det er især danskere over 56 år og personer med en lang videregående uddannelse, der angiver, at de holder sig fra kontakt til andre.
  • Tilliden til regeringens håndtering af corona-virussen er fortsat høj (80 pct.)

Fakta om HOPE-projektet:

HOPE-projektet monitorer befolkningens oplevelser af corona-epidemien, mens den står på. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet med oprindeligt 25 mio. kr.

Carlsbergfondet har netop udvidet bevillingen til HOPE-projektet med 2,4 mio. kr. for at etablere daglig monitorering og et early warning system, hvor data desuden stilles til rådighed for Statens Serum Institut,

Følg HOPE-projektet her.

For yderlige oplysninger:

Professor Michael Bang Petersen,

Institut for Statskundskab, Aarhus BSS (Aarhus Universitet)

Mobil: 20 77 59 44

Nøgleord

Kontakter

Professor Michael Bang Petersen,


Institut for Statskundskab, Aarhus BSS (Aarhus Universitet)


Mobil: 20 77 59 44

Links

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Om Aarhus BSS

Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye