Danskernes interesse for boligkøb er halveret på et år
I april blev der givet halvt så mange lånetilbud til boligkøb som på samme tidspunkt sidste år. Dermed er interessen for boligkøb fortsat på et lavt niveau sammenlignet med de seneste år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Danskernes interesse for at købe ny bolig var i april måned på et lavt niveau og svarer til niveauet fra slutningen af 2022 og begyndelsen af 2023. Der blev i april indhentet 2.233 lånetilbud til køb af bolig, hvilket er knap 51 pct. lavere end i april 2022.
”Det er ikke usædvanligt, at færre indhenter lånetilbud til boligkøb i april måned. Det er sket flere gange de seneste år, og det kan der være en meget simpel forklaring på. Påskeferien – og banklukkedagene – kan have været medvirkende til, at færre boliginteresserede indhentede et tilbud. Typisk ser vi ellers, at flere boliger kommer på markedet i løbet af foråret, og mange danskere bruger fridagene på fremvisninger og åbent hus-arrangementer” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
De seneste seks måneder har antallet af lånetilbud til boligkøb generelt været på et meget lavt niveau. Bortset fra marts 2023, hvor realkreditinstitutterne gav 3.295 lånetilbud til boligkøb, er der i perioden blevet givet mellem 2.064 og 2.429 lånetilbud til boligkøb på en måned. Til sammenligning blev der for et år siden givet mellem 4.543 og 6.485 lånetilbud til boligkøb.
”Der er flere faktorer, der kan have betydning for den fortsat lave interesse for boligkøb. Selvom boligpriserne er faldet, og der er kommet lidt mere ro på den økonomiske situation herhjemme de seneste par måneder, er renterne og stigningen i forbrugerpriserne fortsat relativt høje. Samtidig kan den generelle usikkerhed i samfundet om, hvordan økonomien vil udvikle sig den kommende tid, også have haft en dæmpende effekt på efterspørgslen efter boligkøb,” siger Ane Arnth Jensen.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar – henstilling om opsparings- og investeringskonti11.7.2025 13:24:12 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Europa-Kommissionens høring om henstilling om opsparings- og investeringskonti.
Sommerens indtog bringer ny udbudsprisrekord: Prisen på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger markant9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for juni 2025.
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl.27.6.2025 14:04:55 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til samlelovsforslag OKT 2025.
Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum