Mission Øst

Danskernes gavmildhed tænder håb for mennesker i nød

Del
Penge fra sidste års Danmarks Indsamling har skabt et fristed i Mosul i Irak, hvor over 2.000 børn kan bearbejde traumer fra krig og terror.
Krigsramte børn tegner dig sig ud af traumer på Mission Østs børnecenter i Mosul. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst.
Krigsramte børn tegner dig sig ud af traumer på Mission Østs børnecenter i Mosul. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst.

Penge fra Danmarks Indsamling når frem til mennesker i nød gennem Mission Øst. Sidste år modtog hjælpeorganisationen godt 1.3 million kroner. Et halvt år senere stod et børnecenter klar i den krigshærgede irakiske storby Mosul. Centret samler hundredvis af børn hver dag og giver dem et trygt sted at være og lære og at komme sig efter traumer.

I dag har over 2.000 børn og unge haft gavn af dette fristed midt i kaos.

To et halvt års besættelse af Islamisk Stat sætter sine spor – også i barnesindet. Men i Mission Østs børnecenter kan børnene lære basale skolefag og bearbejde de voldsomme oplevelser ved at tegne, opføre dramastykker og ikke mindst tale med voksne, de kan stole på.

Hvor de før tegnede soldater, geværer og helikoptere med maskinpistoler, tegner de i dag blomster, sommerfugle og mennesker, der holder om hinanden.

Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner besøgte centret for nylig:

- Børnene sang og gav mig deres fantastiske tegninger. Personalet udstrålede stort engagement – både ledere, lærere og terapeuter. Det strålede ud af dem, at de elskede børnene. Det var en smittende glæde, som gav håb for fremtiden. Hvor der tidligere var terror, elendighed, afstraffelse og frygt, er der i dag tændt et håb i hjertet hos børnene og deres familier.

Og det skyldes blandt andet danskernes gavmildhed ved indsamlingen i 2018. Her modtog Mission Øst præcis 1.340.763 kroner til børnecentret i Mosul.

Mission Øst er også med, når Danmarks Indsamling igen ruller over skærmen på DR1 lørdag aften den 2. februar. Denne gang går pengene til grupper for unge piger i Nepal. Her lærer pigerne om deres rettigheder og får hjælp til at klare sig i skolen.

I Nepals bjergegne tvinges piger til hårdt husarbejde og de henvises til kostalden, mens de har menstruation. Derfor sakker de bagud i skolen. Mange får heller ikke lige så god mad som drengene. Derfor har de svært ved at koncentrere sig og lære.

Men i læsegrupperne får de studiehjælp. De bliver bevidste om basale menneskerettigheder.

Og næste år kan Mission Øst forhåbentlig igen fortælle, hvordan danskernes gavmildhed igen har skabt håb for nogle af verdens nødlidende.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Krigsramte børn tegner dig sig ud af traumer på Mission Østs børnecenter i Mosul. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst.
Krigsramte børn tegner dig sig ud af traumer på Mission Østs børnecenter i Mosul. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst.
Download
Mission Øst modtog 1,34 million fra Danmarks Indsamling i 2018. Det har 2.000 børn i Mosul fået gavn af gennem nyt børnecenter. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst.
Mission Øst modtog 1,34 million fra Danmarks Indsamling i 2018. Det har 2.000 børn i Mosul fået gavn af gennem nyt børnecenter. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst.
Download
På børnecentret i Mosul kan børnene indhente tabte skolekundskaber. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst.
På børnecentret i Mosul kan børnene indhente tabte skolekundskaber. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Vi arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at organisere og hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Bangladesh, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye