Danva

Danskernes drikkevand kan beskyttes endnu bedre – og modellen er klar

Del
Det skal være slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer, og der skal holdes bedre øje med, om der er rester af sprøjtemidler i grundvandet. Det nye nummer af vandsektorens branchemagasin, DANSKVAND, der er på gaden nu, har fokus på tilliden til drikkevandet.

Den 11. januar indgik miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen en aftale med et bredt flertal i Folketinget om at beskytte danskernes drikkevand. Aftalen betyder, at der ikke længere må sprøjtes med pesticider i nærheden af drikkevandsboringer. Samtidig følger man Vandpanelets anbefalinger om at forstærke screening og overvågning af grundvandet, ligesom det bliver forbudt at sælge stort set alle koncentrerede pesticider til private.

DANVA har arbejdet for at få en sådan aftale på plads i knap 20 år og roser politikerne for at have taget ansvar i forhold til ønsket om at stoppe med at sprøjte tæt på drikkevandsboringer, de såkaldte BNBO’er (boringsnære beskyttelsesområder).

”Det er en fin aftale, der er landet”, lyder det fra DANVAs direktør Carl-Emil Larsen, der peger på, at det er helt afgørende, at kommuner, vandselskaber og lodsejere får implementeret den politiske aftale hurtigst muligt. 

Udvidet beskyttelse af drikkevandet

Samtidig vil DANVA presse på for, at man udvider beskyttelsen af vores grundvand mod pesticider til også at omfatte sårbare områder i de grundvandsdannende oplande og strategiske områder omkring byer og på øer. For beskyttelsen af drikkevandet er først komplet, når man også har gjort områderne, hvor drikkevandet dannes, sprøjtefri.

Og med den politiske aftale findes der nu en løsningsmodel til at tage de næste vigtige skridt for at beskytte drikkevandet nu og i fremtiden, mener DANVA.

”Nu er der i forbindelse med de udpegede BNBO’er skabt politisk enighed om løsningsmodellen, så vi må se, om alle gode kræfter også kan forene sig om at få politisk villighed til at tage de afgørende, vigtige næste skridt,” siger Carl-Emil Larsen.

Læs om den nye BNBO-aftale i det nye nummer af DANSKVAND.

Her kan du også læse om, hvordan vandsamarbejder på Djursland og i Sønderborg bidrager til at beskytte grundvandet samt om Danmarks Økologiske Jordbrugsfonds visioner om at fremme økologisk landbrug i samarbejde med bl.a. forsyningsselskaber. Alt sammen initiativer, der er med til at sikre, at danskerne bevarer tilliden til drikkevandet.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Danva

Danva
Danva
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg

7021 0055http://www.danva.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danva

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danva

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye