Danskerne vinder over en million kroner, hvis Holger Rune vinder Australian Open
Ligesom resten af verden har kunderne hos Danske Spil har kastet deres kærlighed på Holger Rune - og danskerne har også spillet lystigt på, at Rune får succes: Hvis den danske tennis-stjerne vinder Australian Open, vinder Danske Spils kunder således i alt over en million kroner.
Det går i dén grad stærkt fremad for Holger Rune i Melbourne: Han har kun brugt lige over fire timer på at spille sig videre til tredje runde af Australian Open – og det har danskerne opdaget: Hvis Holger Rune vinder karrierens første grand slam i næste uge, så står kunderne hos Danske Spil til samlet at hæve en syv-cifret gevinst.
”Selv om Australian Open ligger en lille smule i skyggen af herrernes VM i håndbold, så står vi allerede nu til at skulle udbetale gevinster for en rund million kroner, hvis Holger Rune vinder. Og når vi kommer lidt længere ind i turneringen, vil det beløb kun blive højere, for der vil formentlig blive sat endnu flere væddemål på danskeren, jo længere han når,” siger Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Danske Spil.
Rune uden problemer
Han har de sidste par dage haft usædvanligt travlt med at sænke oddset på den danske tennisspiller i takt med, at han har skudt modstanderne i sænk.
”Før turneringen havde vi odds 28.00 på en dansk finale-sejr, men efter de første par runder har vi været nødsaget til at opvurdere chancen for samlet dansk sejr: Dels har Holger Rune overhovedet ikke haft de problemer, man måske kunne have forventet af så ung en spiller, og dels er et par af hans største favoritter overraskende allerede røget ud af turneringen,” siger Danske Spils oddssætter.
”Her og nu giver vi odds 9.00 på Holger Rune som vinder af Australian Open, og det betyder, at vi faktisk kun har Novak Djokovic og Daniil Medvedev, som større favoritter end danskeren til at vinde turneringen – det er da ganske godt gået af en teenager fra Gentofte,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Odds kan ændre sig løbende.
Holger Rune spiller sin næste kamp ved Australian Open kl. 3.00 natten til lørdag.
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Lettet kvinde vinder 1.000.000 kroner: ’Som en hovedpine, der har løftet sig’1.2.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ung kvinde fra Amager vinder en million kroner i Det Store Jule Lotto og bruger pengene på at genvinde kontrollen over sit eget liv: ”Nu er den private gæld ude af verden. Det er meget befriende,” siger hun.
Kæmpepuljen i Eurojackpot er tilbage: I aften er der hele 657.000.000 kroner til en heldig vinder31.1.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spændingen stiger i takt med, at førstepræmiepuljen i Eurojackpot vokser. Den har for længst rundet en halv milliard og nærmer sig nu igen sin øvre grænse på 750 millioner kroner. Er det mon snart tid til endnu en rekordstor, dansk gevinst?
To danskere var sølle ET tal fra at vinde over en halv milliard30.1.2023 09:30:22 CET | Pressemeddelelse
Førstepræmiepuljen i Eurojackpot er igen ved at være helt i top: I sidste uge var to danskere tæt på den helt store gevinst, men de måtte begge ’nøjes’ med andenpræmier til henholdsvis lige over og lige under 3 millioner.
’Julemanden’ havde Lotto-million med til kvinde fra København – så ringede hun straks til køkkenfirmaet30.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra København vinder 1.000.000 kroner i Lotto – og køber fluks nyt køkken, nyt klædeskab og flere andre ting til hjemmet. ”Jeg er ikke typen, der kun køber et par nye sutsko, det her er jo once in a lifetime!”
En VM-finale mellem Danmark og Frankrig? Ha! – den regnede danskerne da ud for længe siden29.1.2023 13:37:32 CET | Pressemeddelelse
Udviser danskerne Nostradamus-tendenser? Et overvældende antal danskere har hos Danske Spil sat penge på, at netop Frankrig og Danmark skulle mødes i VM-finalen i aften. Og at danskerne vinder kampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum