Danskerne vil vide mere om deres sundhed
47 mio. gange er sundhed.dk blevet besøgt i 2022. Danskerne bruger primært siden til at tjekke symptomer og sygdomme eller dykke ned i egne sundhedsdata for at se prøvesvar eller læse journalnotater.
I 2022 har der i gennemsnit været 140.000 besøg på sundhed.dk om dagen. De fleste kom for at slå sygdomme op i Patienthåndbogen eller se deres sundhedsdata.
I alt loggede 3,1 mio. danskere sig ind på sundhed.dk med MitID eller NemID i løbet af året.
Sundhedsdata trækker flest besøg
Det mest besøgte område på sundhed.dk er Sundhedsjournalen, hvor man som borger kan se sine egne sundhedsdata. I alt har der været 22 mio. opslag i 2022.
Årets fem mest brugte løsninger på Sundhedsjournalen er:
- Medicinkortet
Giver overblik over din medicin og mulighed for at anmode om receptfornyelse. - Laboratoriesvar
Viser svar på prøver, du har fået taget. - E-journal
Viser, hvad der står i din sygehusjournal. - Billedbeskrivelser
Viser beskrivelse af et røntgenbillede. - Henvisninger
Viser den henvisning, din læge har skrevet.
Vi vil vide mere om vores sygdomme
Det næstmest besøgte område på sundhed.dk er Patienthåndbogen, hvor der har været 14 mio. opslag i 2022.
I Patienthåndbogen kan du slå sygdomme og symptomer op og få gode råd, for eksempel hvis dit barn er sygt eller du selv er syg eller er kommet til skade.
Patienthåndbogen er skrevet af speciallæger i samarbejde med praktiserende læger. Den redigeres og udgives af Danske Regioner i samarbejde med Lægeforeningen.
Lægerne søger information
På en tredjeplads over mest besøgte områder på sundhed.dk er Lægehåndbogen, der har haft 6 mio. opslag i 2022.
Lægehåndbogen er et uafhængigt medicinsk opslagsværk til sundhedsprofessionelle, primært alment praktiserende læger. Her kan de søge efter sygdomsbeskrivelser, behandlinger og undersøgelser.
Lægehåndbogen redigeres og udgives af Danske Regioner i samarbejde med Lægeforeningen.
Nøgleord
Kontakter
Sundhed.dk's pressevagt
Tlf:53 70 30 14Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Danskerne søger især på to sygdomme lige nu1.2.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skarlagensfeber og streptokokker er januars store sygdomme. I hvert fald hvis man skal tro på det, danskerne søger information om på sundhed.dk.
Ny undersøgelse: Sundhed.dk ligger i top på brugertilfredsheden hos danskerne23.11.2022 17:37:26 CET | Pressemeddelelse
Danskerne omfavner i stor stil de mange digitale sundhedsløsninger fra sundhed.dk. Det viser den årlige ”IT i praksis”-rapport fra Rambøll og Dansk IT, der slår fast, at sundhed.dk ligger i toppen, når det gælder brugernes tilfredshed.
Falske mails fra sundhed.dk i omløb25.10.2022 15:21:47 CEST | Pressemeddelelse
En række danskere har fået en mail fra sundhed.dk, der omtaler et beløb, som de kan få, hvis de trykker på et link. Mailen er ikke fra sundhed.dk og bør slettes.
Ny platform skal give patienter og pårørende lettere adgang til hjælp og rådgivning20.9.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netværksgrupper, mestringskurser og juridisk hjælp. Foreningsdanmark har mange gode tilbud til mennesker med sygdom inde på livet. Ny platform på sundhed.dk giver ét samlet overblik, så hjælpen bliver mere tilgængelig.
Patientens data gør kiropraktoren klogere30.6.2022 08:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Speciallægerne begyndte at bruge det i 2020. Nu følger kiropraktorerne efter. IT-systemet Sentinel samler struktureret data fra patientjournalerne og returnerer det i kvalitetsrapporter, som giver dem et overblik, som de kan bruge til at gøre sig selv og andre behandlere klogere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum