Danskerne vil uddanne sig, mens de arbejder

Først uddannelse og så arbejde. Sådan former livet sig for mange danskere.

Men stort set alle peger på, at vi har brug for at lære og uddanne os gennem hele vores arbejdsliv, og at arbejdsgiverne bør have et afgørende ansvar for, at deres medarbejdere får adgang til livslang læring.

Det er hovedkonklusionen i en landsdækkende undersøgelse om livslang læring, som analyseinstituttet DMA har udført for Syddansk Universitet. Deltagerne er danskere med en mellemlang eller lang uddannelse.

91 procent mener, at læring og uddannelse er noget, man i meget høj grad eller i høj grad har brug for at tage igennem hele livet, og de fleste - 77 procent – angiver, at de selv vil få brug for mere læring og uddannelse gennem resten af deres arbejdsliv.

Undersøgelsen er led i universitetets indsats for at udvikle fleksible uddannelser og efteruddannelse, der opfylder de behov, som arbejdsmarkedet og samfundet som helhed i stigende grad efterspørger.

I den nye undersøgelse peger 84 procent på, at det er arbejdsgiverne, der bør betale, og 68 procent angiver, at arbejdspladsen bør stå for den livslange læringsproces.

Men også de etablerede institutioner i uddannelsessektoren har en vigtig rolle at spille; 59 procent angiver, at universiteterne bedst vil kunne stå for deres læringsproces.

 

Brug for fleksible uddannelser

-Ønsket om livslang læring stiller krav til universiteternes uddannelses-innovation. Vi ved godt, at folk, der er i arbejde, kan have svært ved at få faste undervisningsforløb til at passe ind i en travl hverdag. Derfor eksperimenterer vi løbende med at udvikle mere fleksible forløb, og vi har netop iværksat undersøgelsen om livslang læring for at blive klogere på, hvordan vi bedst stiller os til rådighed, siger Henrik Dam, rektor på Syddansk Universitet.

Svarene fra undersøgelsen viser, at selvstudie og ren digital undervisning scorer lavest. 67 procent foretrækker klassisk ansigt-til-ansigt undervisning, mens 64 procent gerne vil have en blanding af fysisk og digital undervisning.

- Vi vil gerne udvikle forløb, der giver folk mulighed for at videreuddanne sig - måske ikke kun én gang, men flere gange - på højt niveau, samtidig med at de varetager et deltids-eller heltidsjob.

- I øjeblikket eksperimenterer vi fx på vores kandidatuddannelse i journalistik med individuelt sammensatte modulopbyggede løsninger, hvor de studerende både har almindelig undervisning på universitetet og adgang til særligt tilrettelagte digitale forløb, der kan tilgås i den rækkefølge, den studerende ønsker det, og på de tider af døgnet, der passer ind i en ellers stram kalender eller fuldtidsjob, siger Henrik Dam.

Færre penge til videreuddannelse

Professor Peter Bro fra projektledelsen for Fremtidens Uddannelser på SDU, mener, at den massive opbakning til livslang læring er interessant læsning få uger efter, at tænketanken DEA udgav et notat, der viser, at selv om de offentlige udgifter til videregående uddannelser er steget med 40 procent på 10 år, så er den andel, der tilfalder de videregående efteruddannelser, faldet med 56 procent.

- Vi har en befolkning, som gerne vil den livslange læring, og vi har skiftende regeringer, som har prioriteret livslang læring ved at sætte flere midler af. Alligevel viser det sig, at udgifterne til videregående efteruddannelse er halveret siden 2009.

- Den kedelige udvikling må vi tage et medansvar for. Det må skyldes, at vi i uddannelsesverdenen ikke har været gode nok til at lave attraktive tilbud, der kan følges, mens man har hel- eller deltidsarbejde. Det forsøger vi blandt andet at ændre ved at eksperimentere med fleksible uddannelsesforløb, som kan tages når som helst og hvor som helst, siger Peter Bro.

FAKTA

Analyseinstituttet DMA har gennemført den landsdækkende undersøgelse i april-maj. Den omfatter 1500 respondenter med mellemlang eller lang videregående uddannelse.