Danskerne vil læse med i deres egne sygehusjournaler
20.3.2019 12:42:19 CET | sundhed.dk | Pressemeddelelse

Flere og flere borgere læser med i egen journal, når de har været indlagt på et offentligt hospital. Det viser tal fra sundhed.dks kendskabsundersøgelse, som er foretaget hvert år tilbage til 2012.
I undersøgelsen har man spurgt 1018 danskere, om man har prøvet at læse med i egen sygehusjournal på nettet. Til det spørgsmål svarede 29 procent af de adspurgte ja i 2012. Til det samme spørgsmål svarede 55 procent ja i 2018.
Flere danskere er altså blevet klar over, at de kan læse med i deres egen journal og har interesse i at vide, hvad de fejler, og hvilken behandlingsplan, der er blevet lagt.
Tallene i sundhed.dks kendskabsundersøgelse dækker over sygehusjournal på nettet generelt og ikke kun specifikt via det, der hedder e-journalen på sundhed.dk. Det kan altså også være fx på min sundhedsplatform, at borgerne har læst deres journal.
Men antallet af besøgende på e-journalen på sundhed.dk bliver ved med at vokse. Således blev der i januar 2019 sat rekord med 248.000 unikke besøgende sammenlignet med 184.000 unikke besøgende i december 2018, 170.000 unikke besøgende i november 2018og 199.000 unikke besøgende i oktober 2018, som var rekord for dette år.
Kontakter
Christina Ove HolmPresseansvarlig
Tlf:40961418coh@sundhed.dkBilleder
Information om sundhed.dk
Portalen sundhed.dk samler og viser data fra officielle sundhedsfaglige kilder for borgere og sundhedsprofessionelle og muliggør kommunikation sundhedsfaglige imellem samtidig med, at borgere og deres pårørende får adgang til at se deres egne sundhedsdata – alt sammen på et samlet sted.
På den måde sikrer portalen overordnede mål om at gøre patienter og borgere til aktive medspillere i deres eget sundhedsforløb – og muliggør en konsistent deling af sundhedsdata på tværs af sektorer for de sundhedsprofessionelle.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 08:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2.500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Nu bliver gravides vandrejournal endelig digital23.6.2026 14:07:31 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har gravide fået deres vandrejournal på papir og haft den med til læge, jordemoder og scanninger. Men nu er vandrejournalen blevet digital med appen Min Graviditet. Det betyder bedre overblik, mindre papirarbejde og bedre sammenhæng.
Digital Sundhed Danmark på Folkemødet27.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet anno 2026 løber af stablen, deltager vi som Digital Sundhed Danmark med et fælles telt og en række debatter om digital sundhed, sundhedsdata og løsninger, der skal virke i praksis.
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

