Danskerne sløser med deres passwords
8.4.2019 07:30:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Flere og flere danskere oplever at få deres konti på computeren hacket. Og det er måske ikke så underligt, når man ser på, hvor mange af os, der rent faktisk udskifter vores passwords, som vi bør. I en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring fremgår det, at kun 16 procent af danskerne skifter kodeord til deres email mere end hvert halve år.
“Det er utrolig problematisk, at danskerne ikke er mere omhyggelige med at udskifte deres passwords. Helt konkret betyder det, at vi er meget mere eksponerede for hacking. Hos Gjensidige mærker vi også problemerne, og flere og flere søger hjælp ved fx identitetstyveri,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Undersøgelsen viser blandt andet, at det særligt er kvinder, der er dårlige til at udskifte deres passwords, og det er dermed også dem, der har størst risiko for at blive bestjålet på internettet. Udover kvinderne, så er det særligt de ældre i alderen 60 år og opefter, der undlader at udskifte deres passwords. Her svarer hele 35 procent, at de aldrig skifter password til deres email.
“De ældre er ikke opvokset med internettet, og er derfor ikke ligeså opmærksomme på de risici, som nettet indeholder. Man kan ligeledes forestille sig, at mange undlader at ændre deres password for hyppigt, fordi de ikke vil risikere at glemme det,” siger Henrik Sagild.
Desværre er det ikke kun på vores email-konti, at vi sløser med sikkerheden. For den samme tendens gør sig nemlig også gældende på de sociale medier. Her svarer kun 9 procent, at de skifter password mere end hvert halve år til deres konti på de sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter. Undersøgelsen viser ligeledes, at hele 69 procent af danskerne bruger det samme password flere steder.
“Det er rigtig problematisk, at vi bruger de samme passwords til flere forskellige konti. Det betyder, at når hackerne knækker koden et sted, så får de også automatisk adgang til flere af vores andre konti. Med andre ord stiger risikoen for at blive udsat for identitetstyveri, tyveri eller lignende,” siger Henrik Sagild afslutningsvis.
Faktaboks: Gode råd til sikker færden på internettet
- Gør det til en rutine af skifte dine passwords hyppigt—gerne hver 3.måned.
- Brug (om muligt) 2-trins godkendelse—denne metode tilbyder bl.a. Facebook, Google, Linkedin
- Anvend lange passwords med mange tegn.
- Undgå passwords med hele ord—eller ord, der har noget med din hverdag at gøre.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i marts 2019 blandt 1209 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. Se vedhæftningerne for tabeller.
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschef
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Rekordhøjt niveau: Så mange danskere har tippet om fugleinfluenza28.4.2026 08:36:00 CEST | Pressemeddelelse
2.426 gange i første kvartal af 2026 indberettede privatpersoner døde fugle via FugleinfluenzaTip-appen. En fordobling sammenlignet med hele år 2025 viser nye tal som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udleveret til Gjensidige.
Gouda Rejseforsikring bliver til Gjensidige: Ét samlet rejsebrand med stærkere digitale løsninger til gavn for kunderne24.4.2026 10:01:07 CEST | Pressemeddelelse
Gjensidige samler nu hele sin rejseforsikringsforretning under ét brand. Det betyder, at Gouda-brandet gradvist udfases, og at både nye og eksisterende privat- og erhvervskunder fremover vil have deres rejseforsikringer i Gjensidige. Målet er at skabe bedre produkter, hurtigere sagsbehandling og en endnu bedre kundeoplevelse. Gjensidige købte Gouda Rejseforsikring i 2013.
Hver anden boligkøber lægger ingen vedligeholdelsesplanen23.4.2026 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Gjensidige og NRGi viser, at halvdelen af de danske boligejere helt sprang vedligeholdelsesplanen over ved deres seneste boligkøb. Samtidig afsætter flere end hver tredje slet ingen penge til løbende vedligeholdelse.
4 ud af 10 danskere rammes mentalt af økonomiske bekymringer15.4.2026 07:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiske bekymringer fylder mere end blot i budgettet. For mange danskere sætter bekymringerne sig også i kroppen og påvirker både humør, energi og søvn. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Populær trend: Så mange danskere tracker sin sundhed10.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Ure, armbånd eller ringe der måler forskellige sundhedsdata, er efterhånden gledet ind i mange danskers hverdag som små digitale heppekor. Men selvom teknologien kan være motiverende, kan den også give bagslag fortæller fagchef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

