Danskerne ønsker røgfri skoletid på ungdomsuddannelser
6.11.2019 14:23:05 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
På gymnasier, erhvervsskoler og andre ungdomsuddannelser skal eleverne tilegne sig lærdom, der ruster dem til voksenlivet på arbejdsmarkedet. På ungdomsuddannelserne skal eleverne ikke lære at ryge.
Desværre er det netop på ungdomsuddannelserne, at mange unge tænder deres første cigaret. Står det til danskerne, skal der laves om på det. I en ny repræsentativ måling, som YouGov har udført for Kræftens Bekæmpelse, svarer et stort flertal af danskerne - 69 pct. - at de i ’meget høj grad’ eller ’i høj grad’ ønsker en røgfri skoletid på landets ungdomsuddannelser.
Vil mere end regeringen
Dermed går flertallet af danskere et skridt videre end regeringen, der kun vil indføre røgfri skoletid på folkeskolerne. Røgfri skoletid betyder, at hele skoletiden er uden røg – både på og uden for skolens område.
- I Kræftens Bekæmpelse er vi glade for, at et overvældende flertal af danskere støtter røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne. Den opbakning er supervigtig. Kun ved at stå sammen kan vi forhindre, at næste generation begynder at ryge, understreger Niels Them Kjær, tobaksforebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
Trist udvikling: Flere unge ryger
Og der er behov for handling nu. Efter års positiv udvikling er der en stigning i antallet af unge rygere. I alderen 16-19 er det en fjerdedel af de unge, som ryger dagligt eller lejlighedsvist. Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge. Flertallet af voksne danskere, som ryger, begyndte på det som teenagere.
Heldigvis er en række ungdomsuddannelser gået foran og har vist den røgfri vej. Deres erfaringer er positive. Flere skoler er dog afventende, fordi de ønsker en national lov på området.
- Det går ikke, at elever fortsat bare kan stå ude på fortovet foran skolen og ryge løs. Forskningen viser det samme: Der er en klar sammenhæng mellem rygeregler og antallet af rygere, siger Niels Them Kjær.
Han peger på, at røgfri skoletid har størst effekt, når den både gælder for elever og skolens ansatte. Han fremhæver desuden, at fælles regler vil modvirke social ulighed i rygning blandt de unge.
En gylden mulighed
I disse uger forhandler Folketingets partier en samlet plan mod tobak.
- Det er en gylden mulighed for at sikre røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne og dermed forhindre mange unge i at ryge, slår Niels Them Kjær fast.
---------------------------------------------------------------------
FAKTA OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført i alt
1.001 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 08.-10. oktober 2019.
Spørgsmål: Regeringens forslag om røgfri skoletid gælder ikke ungdomsuddannelser (gymnasier, erhvervsskoler og lign.) I hvilken grad synes du, at skoletiden også skal være røgfri?
I meget høj grad: 52 pct.
I høj grad: 17 pct.
I nogen grad: 14 pct.
I mindre grad: 7 pct.
Slet ikke: 6 pct.
Ved ikke: 4 pct.
Nøgleord
Kontakter
For yderlige info kontakt presse- og kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelse Lise Bondesen, lisbo@cancer.dk, tlf. 31 32 63 53
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.
Kræftens Bekæmpelse lancerer egen solcreme12.3.2026 09:22:44 CET | Pressemeddelelse
Ny solcreme skal beskytte mod solens UV-stråler og støtte kræftsagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
