home a/s

Danskerne: OK udlændinge køber DK sommerhuse

Del
De unge i Hovedstaden er mest positive, mens de ældre i Syddanmark og Nordjylland er mere skeptiske, viser YouGov-måling for Home

Lige feriehus-regler for alle. Det synes at være holdningen blandt et klart flertal af danskerne, ifølge en repræsentativ spørgeundersøgelse blandt godt 2.000 danskere over 18 år, som analysevirksomheden YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home.

  • To tredjedele af danskerne, 66 %, synes, at borgere fra andre EU-lande skal have lov at købe et sommerhus i Danmark. 23 % siger nej, mens 11 % er i tvivl.

Regionale forskelle
Der er flertal blandt danskerne i alle aldersgrupper og i alle regioner af landet, men der er dog signifikante forskelle.

  • Folk i Region Hovedstaden er mest positivt stemt. Hele 71 % svarer ’yes’ til, at de synes, det er OK, hvis borgere fra andre EU-lande får lov til at købe et sommerhus i Danmark. Den største modstand ses i Syddanmark, hvor det kun er 61 %, der siger ’si’, og i Nordjylland er 63 % positivt stemte.

Mest for er unge under 30 år – her siger 76 % ja. Mest imod er folk over 60 år: 35 % siger nej – og 53 % siger ja.

”Vi kan konkludere, at der er en større skepsis omkring forslaget blandt den ældre del af befolkningen, og også blandt danskerne tætteste ved grænsen mod syd,” siger Mads Ellegaard.

Han understreger, at Home ikke har en holdning til, om de danske særregler, der forhindrer andre nationaliteter i at købe sommerhus i Danmark, skal ændres.

I undersøgelsen fra YouGov og Home svarer deltagerne også på spørgsmålet, om de synes, det er OK, at vi danskere som EU-borgere kan købe en feriebolig i et andet EU-land.

Det svarer 74 % ja til, mens kun 12 % ikke synes, det er i orden og 15 % ’ved ikke’.

”Det tyder på, at et stort flertal blandt danskerne nu mener, at de samme regler bør gælde begge veje,” konkluderer Mads Ellegaard fra Home.

Igen er det dog dem under 30 år, der siger mest ja – 83 %.

”I sommerhalvåret møder vores ejendomsmæglere dagligt turister, der kommer ind i butikken, fordi de er interesserede i at købe et sommerhus. Typisk bor de til leje i et sommerhus. Og de har meget svært ved at forstå, hvorfor det er sådan i Danmark – især når danskerne kan købe andre steder i EU.” siger Mads Ellegaard, relationschef i Home.

Home peger her på, at der er sket et holdningsskifte blandt danskerne.

I en Megafon-måling i 2011 var det til sammenligning kun 49 % af danskerne, der mente, at udlændinge burde have lov til at købe sommerhus i Danmark. 44 % sagde ’nej’ og 7 % svarede dengang ’ved ikke’.

Undersøgelsen fra YouGov og Home er gennemført i det sidste uge af juni 2017.

Se venligst vedhæftede pdf med resultaterne af spørgeundersøgelsen.

Kontakt:
home a/s, relationsafdelingen, tlf 4473 4519 (direkte nr.)

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye