Danskerne lufter for lidt ud
12.10.2016 15:15:10 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
I gennemsnit lufter 43 procent af danskerne ud flere gange dagligt, som anbefalet af Rådet for Sundt Indeklima. 38 procent nøjes med én daglig udluftning, mens 16 procent lufter ud to gange om ugen eller sjældnere.
Men udluftning i boligen bliver stadig vigtigere i takt med at bl.a. energihensyn har gjort danskernes huse tættere i modsætning til tidligere tiders boliger, hvor sprækker og utætheder sørgede for et naturligt luftskifte.
Og selv om der er installeret et mekanisk eller automatisk ventilationsanlæg i boligen, som sørger for at skifte luften, skal man være opmærksom på, at automatikken ikke bliver en sovepude for gode udluftningsvaner, mener Eva B. Møller, der er IDAs ekspert i indeklima.
”Ventilationsanlæg skal også vedligeholdes. Der sidder filtre eller andet, som skal renses eller skiftes – og det er måske ikke et punkt folk i almindelighed er klar over, for ofte er ventilationen jo gemt nydeligt af vejen i vores boliger”, siger Eva Møller.
Og netop nu, hvor efteråret har sat ind og fyringssæsonen begynder for de fleste, er det ekstra vigtigt, at vi får luftet ordentligt ud i vores boliger. Også selv om tilbøjeligheden til at åbne vinduer og døre vil være mindre, når vi lige har tændt for radiatorerne og gerne vil holde på varmen.
”Især i starten af fyringssæsonen skal vi have luftet godt ud, så boligen kan slippe af med den fugtighed, som i løbet af sommeren har sat sig godt til rette i vores møbler, gardiner og andet indbo, og som er uundgåelig, fordi der er mere fugt i sommerluft end vinterluft”, siger Eva Møller.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 18 - 70 år. I alt er der indsamlet 2.056 svar. Dataindsamlingen er gennemført af Userneeds for IDA.
Læs mere om undersøgelsen:
Kontakter
Ole Haun, presserådgiver i Ingeniørforeningen, IDA
Telefon: 22 15 46 16
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny analyse: Knap halvdelen af danske biosolutionsvirksomheder har svært ved at rekruttere8.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på kvalificeret arbejdskraft bremser væksten i en af Danmarks store grønne styrkepositioner. IDA og DI Biosolutions peger på behovet for en national strategi.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologi hitter, men kun hver tredje er klar til at bruge den30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere bruger i stor stil sundhedsteknologi i hverdagen. Alligevel føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge den. Det kan få konsekvenser for både patienter og medarbejdere, og derfor er der behov for en national strategi, lyder det fra fem fagforeninger.
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
