Microsoft

Danskerne kræver at kunne få service på nettet

Del
Onlineservice er for danskerne blevet en hygiejnefaktor, viser Microsofts seneste Techbarometer. Faktisk svarer en tredjedel af danskerne, at de bliver decideret irriterede, hvis de ikke kan gøre brug af digitale løsninger til at booke en serviceydelse eller købe en vare. Ifølge digitalekspert Tim Frank Andersen er det afgørende, at virksomheder og det offentlige udnytter de digitale muligheder.

Danskerne har i høj grad gjort mobilen og internettets muligheder til en del af dagligdagen, viser Microsofts seneste Techbarometer, en befolkningsanalyse foretaget via Epinions Danmarkspanel. Det er bl.a. de praktiske, daglige gøremål og kontakten med det offentlige, hvor de digitale serviceløsninger gør det nemmere for danskerne i en travl hverdag. Ni ud af ti danskere svarer, at de anvender netbank, mens otte ud af ti får klaret alle skattemæssige forhold online. Over halvdelen benytter sig af digitale løsninger og onlinetjenester, når de skal booke tid til konsultation eller stille spørgsmål til egen læge.

Faktisk svarer danskerne, at de ligefrem forventer at kunne benytte sig af onlineservice på områder som bankservice, kontakt til det offentlige, tidsbestilling hos lægen og booking af restaurantbesøg og frisørtid.

”Teknologien frigiver tid og gør det muligt at klare mange ting på farten og på de tider af døgnet, det passer os. Det betyder, at vi har fået en helt ny form for fleksibilitet. Vi kan klare bankforretning og dialogen med det offentlige uden for normal åbningstid, når børnene er lagt i seng. Bestille vores varer i onlinesupermarkedet fra sofaen, og vi kan få booket bordet på restauranten til i aften, selvom vi sidder i stillekupéen i toget,” siger Nana Bule, Director for Consumer and Channel Group, Microsoft og fortsætter:

”I Danmark har vi været – og er fortsat – rigtig gode til at gøre teknologien til en del af vores hverdag. Nettet er efterhånden vores førstevalg, og det stiller stadig større krav til virksomheder og organisationer. Vi forventer simpelthen, at vi kan få løst vores forehavende digitalt.”

Danskerne fravælger ikke-digitale serviceudbydere

Danskerne er heller ikke bange for at stille krav til virksomhederne. To ud af ti danskere har direkte fravalgt serviceudbydere, fordi de ikke kunne booke deres tjenester online, mens tre ud af ti bliver irriterede, når de ikke kan booke en serviceydelse online. Og det er noget, som virksomhederne skal tage alvorligt, siger digitalekspert Tim Frank Andersen:

”Vi oplever i øjeblikket en meget markant bevægelse i vores brug af onlinetjenester fra stationære computere og laptops til mobile enheder. Det hele foregår på farten, og som det er i dag, får rigtig mange virksomheder allerede størstedelen af deres onlinetrafik fra smartphones og tablets,” siger Tim Frank Andersen og fortsætter:

”Samtidig er vi forbrugere blevet vant til, at digitale løsninger fungerer gnidningsfrit og giver os rigtig gode brugeroplevelser, bl.a. via de mange globale løsninger der skyller ind over os. Disse to faktorer lagt sammen, skaber et massivt pres for, at både danske virksomheders og det offentliges digitale løsninger skal fungere upåklageligt og brugervenligt. Er det ikke tilfældet, vil vi som forbrugere hurtigt vende os mod alternativer. Og vores tolerance og tålmodighed er i dag forsvindende lille.”

Fakta fra undersøgelsen

Hvilke opgaver danskerne forventer at kunne udføre online

  • 92 procent svarer at kunne foretage økonomiske transaktioner
  • 88 procent svarer at bestille billetter til underholdning
  • 84 procent svarer kontakt til det offentlige
  • 75 procent svarer at bestille tid ved lægen
  • 60 procent svarer at bestille bord på en restaurant eller en café
  • 47 procent svarer at booke en frisørtid

På hvilke områder danskerne anvender digitale løsninger og onlinetjenester

  • 91 procent svarer Netbank på computer
  • 82 procent svarer Skat
  • 66 procent svarer Borgerservice
  • 51 procent svarer læge
  • 37 procent svarer restauranter og caféer
  • 23 procent svarer frisør/personlig pleje
  • 23 chatter med kundeservice ved onlineshopping

Hvilke fordele danskerne ser ved digitale løsninger og tjenester til onlinebooking

  • 79 procent svarer, at de ikke skal bekymre sig om åbningstider
  • 75 procent svarer, at det er nemt
  • 74 procent svarer, at det sparer dem tid
  • 64 procent svarer, at de får bekræftelse på e-mail
  • 47 procent svarer, at de slipper for at tale i telefon

17 procent af danskerne har fravalgt en serviceudbyder, fordi de ikke kunne booke deres tjenester online

  • For de 18-35 årige er der tale om 26 procent
  • For de 36-55 årige er der tale om 15 procent
  • For de 56-75 årige er der tale om 12 procent

34 procent af danskerne bliver irriterede, når de ikke kan booke en serviceydelse online

  • For de 18-35 årige er der tale om 45 procent
  • For de 36-55 årige er der tale om 30 procent
  • For de 56-75 årige er der tale om 27 procent

Kontakter

For yderligere information
Kontakt PR Manager Katrine Prien på a-kaprie@microsoft.com eller 51 57 80 33.

Information om Microsoft

Microsoft



Microsoft Techbarometer Microsofts Techbarometer tager temperaturen på danskernes adfærd og forbrug inden for it- og tech-relaterede emner. Techbarometeret er en kvartalsvis befolkningsanalyse, der har til formål at afdække, hvad der driver danskernes forbrugsmønstre og adfærd inden for området, og som giver indblik i dominerende trends og digitale tendenser. Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget for Microsoft Danmark af Radius Kommunikation via Epinions Danmarkspanel. Der blev indsamlet 1.004 interviews i perioden 4. februar til den 11. februar 2014. Analysen er udført blandt danskere i alderen 18-75 år og udsendt repræsentativt for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og region og efterfølgende vægtet. Om Microsoft Microsoft (Nasdaq "MSFT"), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.

Følg pressemeddelelser fra Microsoft

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Microsoft

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye