Danskerne: Ja tak til højere pris på cigaretter
30.3.2020 06:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Nej, det er ikke en aprilsnar - fra 1. april stiger prisen på tobak. Fremover skal dem, der vil have en pakke cigaretter med hjem, have 55 kr. op af lommen. Og 1. januar 2022 ryger der endnu en femmer oveni prisen, så den lander på 60 kr.
Stort opbakning til dyrere tobak
Et stort flertal i befolkningen støtter de kommende prishop. Hele 67 pct. synes, det er en god idé med 60 kr. for en pakke cigaretter. I 2017 gjaldt det 64 pct. Og kun 12 pct. er imod, viser en rundspørge blandt godt 4000 danskere foretaget af Gallup for Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og TrygFonden i december 2019.
- Et produkt, der er så skadelig som tobak, skal være dyrere end en stor pose Matadormix. Derfor glæder det mig, at opbakningen stiger, siger Morten Ørsted-Rasmussen, Forebyggelseschef i Hjerteforeningen.
Også rulletobak, snus og andre produkter med tobak stiger i pris. De højere priser på tobak er besluttet som del af finansloven for 2020.
Selv rygerne vil gerne betale mere
Ikke overraskende er støtten til dyrere tobak højere blandt dem, der ikke ryger. Men 41 pct. af rygerne synes faktisk, det er en god idé at hæve prisen på en pakke smøger til 60 kr. I 2017 var andelen kun 30 pct.
- Mennesker, der ryger, kender om nogen konsekvenserne, og er opmærksomme på, at deres børn og børnebørn ikke begynder på det. Jeg er sikker på, at højere priser kan motivere til rygestop og en generel snak i familien, siger Lungeforeningens direktør, Anne Brandt.
En tredjedel af rygerne er imod højere priser på tobak. Det betyder, at der er flere rygere, der bakker op om de kommende prisstigninger, end der er imod.
Færre unge ryger, når prisen stiger
Dyrere tobak er en del af en politisk indsats mod rygning blandt børn og unge. Bortset fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige støtter alle partier prisstigningerne.
- Vi er glade for opbakningen til højere priser på tobak – både politisk og i befolkningen. For prisen har stor betydning for, hvor mange unge, der begynder at ryge. Derfor skal prisen på tobak ikke være børnevenlig, siger Jette Jul Bruun, underdirektør i TrygFonden.
Udover højere priser på tobak har regeringen og dens støttepartier fremlagt en plan mod børn og unges rygning med forslag om bl.a. tobak under disken og røgfri skoletid.
Organisationer: Prisen skal højere op
De mange initiativer bliver hilst velkommen af organisationerne bag undersøgelsen. Men forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak, har et ønske:
- De mange gode tiltag vil uden tvivl betyde, at færre børn og unge begynder at ryge. Men vores ambition er, at ingen børn og unge ryger i 2030. Hvis vi skal i mål, skal prisen endnu højere op. Gerne til omkring 90 kr. pakken, som i Norge, hvor kun ganske få unge ryger.
-----------------------------------------------------------------------------
Danskernes holdning til tobak
- Resultater fra undersøgelsen og udvikling
|
2017 |
2018 |
2019 |
||
|
ALLE |
Synes godt/meget godt om at hæve prisen på cigaretter til 60 kr.pakke |
64 pct. |
67 pct. |
67 pct. |
|
Synes meget dårligt/dårligt om at hæve prisen på cigaretter til 60 kr. pakke |
15 pct. |
15 pct. |
12 pct. |
|
|
Synes godt/meget godt om at hæve prisen på cigaretter til 90 kr.pakke |
- |
56 pct. |
60 pct. |
|
|
Synes meget dårligt/dårligt om at hæve prisen på cigaretter til 90 kr. pakke |
- |
24 pct. |
21 pct. |
|
|
RYGERE |
Synes godt/meget godt om at hæve prisen på cigaretter til 60 kr.pakke |
30 pct. |
36 pct. |
41 pct. |
|
Synes meget dårligt/dårligt om at hæve prisen på cigaretter til 60 kr. pakke |
42 pct. |
39 pct. |
33 pct. |
|
|
Synes godt/meget godt om at hæve prisen på cigaretter til 90 kr.pakke |
- |
28 pct. |
30 pct.* |
|
|
Synes meget dårligt/dårligt om at hæve prisen på cigaretter til 90 kr.pakke |
- |
53 pct. |
50 pct. |
* Ingen signifikant stigning
Om undersøgelsen
Danskernes holdning til tobak 2020, TNS Gallup for Røgfri Fremtid, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10. til 31. december 2019. 4074 respondenter i alderen 15+ år deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen er repræsentativ på køn, alder, uddannelse og region.
Planlagte prisstigninger på tobak
Den 1. april 2020 stiger prisen på tobak, så en pakke cigaretter i gennemsnit koster 55 kr. Nu er prisen i gennemsnit 40 kr. for en pakke.
Den 1. januar 2022 stiger prisen til 60 kr. i gennemsnit for en pakke cigaretter.
Prisen på cigarer, cerutter, cigarillos samt skrå, snus og anden røgfri tobak stiger tilsvarende.
Handleplan mod børn og unges rygning
Læs mere hos Regeringen.dk
Røgfri Fremtid
I 2017 lancerede Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Røgfri Fremtid, et partnerskab og en bevægelse, der arbejder for at ingen børn og unge ryger i 2030. Mere end 220 organisationer, kommuner og virksomheder er nu en del af partnerskabet, heriblandt Hjerteforeningen og Lungeforeningen.
Læs mere på www.røgfrifremtid.dk eller på Facebook, www.facebook.com/RoegfriFremtid
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelse:
Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef, mobil: 51 33 24 94
Hjerteforeningen:
Morten Ørsted-Rasmussen, Forebyggelseschef, mobil: 31 10 41 10
Lungeforeningen:
Anne Brandt, direktør, mobil: 22 56 30 92
TrygFonden:
Karen Bøgedal, pressechef, mobil: 30 56 34 32
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftsygeplejersker i hele Europa hædres i dag - i Danmark får de helt særlig hyldest18.5.2026 13:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Det er European Cancer Nursing Day, og herhjemme har Kræftens Bekæmpelse tildelt Hædersprisen til sygeplejersker, der gør en forskel for kræftpatienter.
Nyt kæmpestudie: Mænd har over 50 pct. højere risiko for kræftformer, som både rammer kvinder og mænd14.5.2026 13:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Studiet viser også, at deres risiko for at dø af kræft er større end kvinders. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til politisk handling.
Sygeplejersker modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 202612.5.2026 12:45:59 CEST | Pressemeddelelse
På Dansk Sygeplejeråds Kongres er sygeplejerskerne i dag blevet hædret for deres store indsats for mennesker med kræft.
Aarhus og omegn får stort nyt Støt Brysterne-løb: Fællesstart ved Marselisborgskoven11.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan aarhusianere og deltagere fra hele Østjylland samles til en fællesstart ved Støt Brysterne-løbet. Du kan allerede nu tilmelde dig løbet den 6. september. Turen går gennem Marselisborgskoven - til støtte for brystkræftsagen.
Judy Egholm valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse10.5.2026 19:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Judy Egholm, kulturhistorisk projektleder ved Nyborg Slot og uddannet i kommunikationsvidenskab, er valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
