Danskerne indtager fire gange for meget slik, chips og alkohol
26.3.2021 09:00:00 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Et af de nye Officielle Kostråd lyder at vi skal skære ned på det søde, salte og fede. Men det er svært, viser nye data fra DTU Fødevareinstituttet, som har analyseret vores kostvaner. Forskernes har beregnet, at ca. 20 procent af gennemsnitdanskerens energiindtag består af tomme kalorier fra slik, chokolade, chips, kage, sodavand, øl og vin. Tomme kalorier tager plads fra nærende mad, og bør kun udgøre ca. 5 procent af vores energiindtag.
Som noget nyt har forskerne også beregnet, hvor store portioner hhv. børn, unge, vokse og ældre bør holde sig til, hvis de vil følge De officielle Kostråd.
- Det bliver en udfordring for de fleste af os at skære så meget ned på det søde, men portionsberegninger er god inspiration, fordi vi nu får et meget konkret bud på, hvor meget – eller lidt – vi kan snacke over en uge, siger enhedschef Anne Pøhl Enevoldsen, Fødevarestyrelsen.
Beregningerne viser, at ingen, uanset alder bør drikke mere end en halv liter saftevand eller sodavand om ugen – og at de mindste og de ældste har plads til mindre.
- Det helt store problem er, at tomme kalorier som slik og kage skubber de sunde fødevarer ud af kosten. Hvis danskerne skal begrænse deres indtag, bliver de nødt til at vide, "hvor meget er for meget", og derfor har vi har beregnet et råderum til tomme kalorier og sat maksimumgrænser for det ugentlige indtag, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.
Ifølge de nye beregninger kan f.eks. 7-9 årige børn få fem små portioner om ugen, hvor en lille sodavand, otte stykker slik og ét lille stykke kage hver udgør én lille portion. Kvinder mellem 18-60 år kan få fem almindelige portioner, hvor halvandet glas vin, halvanden øl, et stykke kage, fire stykker chokolade og nogle chips hver tæller for én almindelig portion. Mænd i alderen 18-60 år kan få syv almindelige portioner, hvis de vil holde sig inden for maksimumgrænsen.
Se flere eksempler på altomkost.dk
Yderligere oplysninger:
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på 22 84 48 34
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
