TDC Group

Danskerne holdt sommerferie i Tyskland

Del

Det er blot en køretur over grænsen eller en hurtig sejlads. Og så er du i Tyskland. Nabolandet er nemt at komme til, og det er et populært rejsemål hos danskerne.

Slottet Zwinger i Dresden trækker hvert år mange turister til det sydøstlige hjørne af Tyskland. Foto: Martin Boose/FreeImages.
Slottet Zwinger i Dresden trækker hvert år mange turister til det sydøstlige hjørne af Tyskland. Foto: Martin Boose/FreeImages.

Hvert år offentliggør TDC Group, i hvilke lande danskernes mobiler har været aktive under sommerferien. Og igen i år viser roaming-dataene, at Tyskland er det mest populære udenlandske rejsemål – også når der korrigeres for transittrafik.

Hos Tysk Turist Information, der arbejder for at udbrede kendskabet til Tyskland som rejsemål, nikker de genkendende til, at landet er et populært rejsemål hos danskerne.

”Vi glæder os over, at TDC’s roaming-data igen i år viser, at Tyskland er det foretrukne rejsemål i danskernes sommerferie. Det passer fint i tråd med vores data, hvor vi kan se, at allerflest tager turen til Tyskland i juli,” siger turistchef Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

Tyskland vil altid fylde meget i roaming-tal, da der er meget trafik igennem landet, men det er der korrigeret for i dataene. TDC Group registrerer først et ferieophold, når en telefon har været aktiv mindst fire dage i et land. Og her tegner Tyskland sig for 18 pct. af ferieopholdene.

”Ud over Berlin, er det specielt kulturen, naturen og de hyggelige byer med de gæstfrie kroer i et billigt prisleje, der lokker danskerne, og mange vælger også at få en ekstra oplevelse i Tyskland med, når turen går til Sydeuropa,” siger Bo Schou Lauridsen.

Ifølge Tysk Turist Information tager danskerne hvert år 3,5 mio. overnatninger i Tyskland.

Kroatien bider sig fast
Siden TDC Group i 2015 gennemførte analysen for første gang, er der sket forskydninger i danskernes rejsemønstre.

En af vinderne de senere år er Kroatien, som slet ikke optrådte i top-10, da undersøgelsen blev gennemført i 2015. De seneste to år har Kroatien dog indtaget 7.-pladsen foran populære rejsemål som Østrig og Norge.

I 2015 og 2016 indtog Italien 1.-pladsen, men trods Italien fortsat er et populært rejsemål, har det måttet tage til takke med 2.-pladsen de sidste to år. Denne sommer var Italien rejsemålet i 14 pct. af danskernes ferieophold.

De svenske naboer har de seneste to år ligget nummer fire, og landet har dermed skubbet Frankrig en plads ned.

Uden for top-10 ligger Tyrkiet, som tilbage i 2015 lå på en 7.-plads, men de sidste to år er landet endt som nummer 11. USA og Canada, der regnes som ét land grundet fælles landekode, havde en 10.-plads i 2015, men har ikke været blandt de 10 mest populære rejsemål siden.


Danskernes ’top 10’ over rejsemål i sommerferien 2018:
1. Tyskland (18 pct.)
2. Italien (m. Vatikanstaten) (14 pct.)
3. Spanien (m. Kanariske Øer) (11 pct.)
4. Sverige (10 pct.)
5. Frankrig (8 pct.)
6. Grækenland (6 pct.)
7. Kroatien (4 pct.)
8. Norge (m. Jan Mayen og Svalbard) (3 pct.)
9. Østrig (3 pct.)
10. Storbritannien og Nordirland (3 pct.)
Øvrige (20 pct.)
* Rejsemål defineret som mindst fire dages ophold i et fremmed land i perioden uge 26 til og med 30. Data fra netværket er anonymiseret, så TDC Group kun kan udtale sig om aggregerede forhold.


Danskernes ’top 10’ over rejsemål i sommerferien 2017:
1. Tyskland (18 pct.)
2. Italien (m. Vatikanstaten) (15 pct.)
3. Spanien (m. Kanariske Øer) (12 pct.)
4. Sverige (9 pct.)
5. Frankrig (8 pct.)
6. Grækenland (6 pct.)
7. Kroatien (3 pct.)
8. Storbritannien og Nordirland (3 pct.)
9. Norge (m. Jan Mayen og Svalbard) (3 pct.)
10. Østrig (3 pct.)
Øvrige (20 pct.)
* Rejsemål defineret som mindst fire dages ophold i et fremmed land i perioden uge 26 til og med 30.


Danskernes ’top 10’ over rejsemål i sommerferien 2016:
1. Italien (inkl. Vatikanstaten) (17 pct.)
2. Tyskland (14 pct.)
3. Spanien (inkl. Kanariske Øer) (13 pct.)
4. Frankrig (9 pct.)
5. Sverige (8 pct.)
6. Grækenland (6 pct.)
7. Storbritannien og Nordirland (3 pct.)
8. Kroatien (3 pct.)
9. Norge (inkl. Jan Mayen og Svalbard) (3 pct.)
10. Tyrkiet (3 pct.)
Øvrige (20 pct.)
* Rejsemål defineret som mindst fire dages ophold i et fremmed land i perioden uge 27 til og med 30.


Danskernes ’top 10’ over rejsemål i sommerferien (2015):
1. Italien (inkl. Vatikanstaten) (16 pct.)
2. Tyskland (14 pct.)
3. Spanien (inkl. Kanariske Øer) (12 pct.)
4. Frankrig (10 pct.)
5. Sverige (9 pct.)
6. Grækenland (6 pct.)
7. Tyrkiet (4 pct.)
8. Norge (inkl. Jan Mayen og Svalbard) (3 pct.)
9. Storbritannien og Nordirland (3 pct.)
10. USA og Canada (3 pct.)
Øvrige (21 pct.)
* Rejsemål defineret som mindst fire dages ophold i et fremmed land i perioden uge 28 til og med 31.


Yderligere oplysninger:
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10 eller tdcpresse@tdc.dk

Billeder

Slottet Zwinger i Dresden trækker hvert år mange turister til det sydøstlige hjørne af Tyskland. Foto: Martin Boose/FreeImages.
Slottet Zwinger i Dresden trækker hvert år mange turister til det sydøstlige hjørne af Tyskland. Foto: Martin Boose/FreeImages.
Download

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne og har en klar ambition om at gøre det enklere og bedre for kunderne at få adgang til digitale tjenester og indhold. Virksomheden er Danmarks foretrukne udbyder af kommunikations- og underholdningstjenester i hjemmet og på farten. YouSee, Telmore, Fullrate og Blockbuster giver danskerne hurtig og let adgang til massevis af musik, film og tv på alle platforme når som helst og hvor som helst. TDC Erhverv skaber fremtidens vækst i såvel store som små danske virksomheder gennem digitale og enkle løsninger. I Norge leverer TDC Group mobil, tv og bredbånd til norske hjem via selskabet Get, der er Norges hurtigst voksende bredbåndsudbyder.

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

TDC Group: Digitale konflikter skader unges sammenhold6.9.2018 07:00pressemeddelelse

Den hårde tone på nettet har stor betydning for de unges trivsel – også i den fysiske verden. Og det kalder på skærpet opmærksomhed, siger Jens Aaløse, koncerndirektør i TDC Group, som optakt til Ungdommens Folkemøde d. 6.- 8. september i Valbyparken. Her afholder TDC Group sammen med ENIGMA- Museum for post, tele og kommunikation, Børns Vilkår og Danske Skoleelever debatter og workshop under overskriften ”Fællesskab i en digital verden”.

90’er mobiler lever endnu30.7.2018 07:48pressemeddelelse

Med alle de muligheder, der er på en moderne smartphone, kan det virke mærkeligt. Men ikke desto mindre holder nogle danskere stadig fast i deres gamle mobiltelefon tilbage fra 90’erne. Således viser data fra TDC Groups mobilnet, at der i juni blev registreret 521 aktive mobiltelefoner fra før år 2000. Det er især mobiler fra finske Nokia, der stadig bliver benyttet. Otte af mobilerne i top-10 er produceret af Nokia. Top-10 over 90’er telefoner i TDC Groups mobilnet: 1. Nokia 6150 (1998) 2. Nokia 5110 (1998) 3. Nokia 6150-Ex (1998) 4. Nokia 3210 (1998) 5. Nokia 6081/NME-2A (1997) 6. Motorola International 2700 (1998) 7. Motorola MC2-41B12 (1998) 8. Nokia 6090 (1999) 9. Nokia 6110 (1997) 10. Nokia 7110 (1999) Hos YouSee er produktchef Niels Pedersen, der arbejder med indkøb af mobiler, ikke overrasket over, at det er Nokias mobiler, der dominerer. - Nokia var kongen, da mobiludviklingen for alvor tog fart sidst i 90’erne, og vi så nye funktioner på telefonerne som eksempelvis sms-ordbog

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum