Danskerne har travlt med at gøre nye opfindelser under Corona
17.1.2021 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Samtidig med de månedlange Corona-nedlukninger - og den sænkning af aktivitet det har givet mange - har Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut set en markant stigning af henvendelser fra opfindsomme borgere. Opfindelserne har været så gode, at det har ført til en fordobling af aftaler om nye opfindelser, som sættes i produktion i danske virksomheder. Det viser helt nye tal fra Opfinderrådgivningen.
Opfinderrådgivningen er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og hjælper borgere, der har opfundet noget og ønsker at kommercialisere det i samarbejde med en virksomhed.
- i 2020 har vi haft et ekstraordinært travlt år. Både hvad angår hvor mange borgere, der har henvendt sig med nye opfindelser og antallet af opfindelser, hvor det er lykkedes at lave licenskontrakter med danske virksomheder. Det ser ud til at Corona-nedlukningerne har haft en positiv effekt på borgernes opfindsomhed og deres tid og lyst til at gøre noget ved det, siger lederen af Opfinderådgivningen, forretningsleder Nikolaj Ilsted Bech, Teknologisk Institut.
Markant flere henvendelser
I 2020 er Opfinderrådgivningen nået i mål med 25 kommercialiseringer af opfindelser, hvilket er dobbelt så mange som de normale 12-13 kommercialiseringer om året. Også antallet af henvendelser har været markant højere. I 2020 har Opfinderrådgivningen fået ca. 1.000 indkomne opfindelser mod normal ca. 700. Særligt efteråret har været travlt. Alene i november måned henvendte 140 opfindere sig med gode idéer. Det er dobbelt så mange som i en gennemsnitlig måned, hvor Opfinderrådgivningen får godt 60 til 70 henvendelser.
- Mens meget har været lukket ned, så har danskernes opfindertrang og ønsket om at løse konkrete udfordringer blomstret op. Samtidig har vi også set, at selv om danske virksomheder har været pressede på mange fronter, har der stadig været stor interesse for se på nye muligheder i borgeropfindelser, vi er kommet med. siger Nikolaj Isted Bech.
Fra alle typer af borgere
Opfinderrådgivningen har set opfindelser som er direkte relateret til at løse Corona-problematikker. Men størstedelen er typiske henvendelser fra alle slags borgere, som har fået gode idéer til at løse alle typer af udfordringer, de har mødt i hverdagen. Den typiske opfinder er en borger, som har en særlig interesse og indsigt i et område, og får en idé til at løse en udfordring på en ny måde med et nyt produkt.
Et eksempel er tømrer Toke Hansen, København, som har opfundet et nyt produkt, som løser problemet med sortering af byggeaffald decentralt på byggepladser. Opfindelsen, som er et ny mobilt affaldssorteringsstativ, sættes nu i produktion af værktøjsfirmaet Ravendo.
- Der skete jo ikke så meget i sommerferien pga. Corona. Så tænkte jeg, at så er det nu, jeg kan gøre noget ved idéen, som havde ligget i baghovedet et stykke tid, siger Toke Hansen.
Corona-relaterede opfindelser:
Tre af licensaftalerne er direkte Corona-relaterede; En bærbar løsning til håndsprit, en ny type håndtag, Armtag, som giver mulighed for bedre hygiejne ved kølediske i supermarkeder. Samt Slice Drop, som kan give forbedret hygiejne ved pålæg med fx hotel- og restaurations-buffet’er og andre steder, hvor der er brug for skiveskåret pålæg.
- Under Corona-nedlukningen har vi på vores motel været nødt til at gentænke servering ved buffet’en. Pålæg som ost står typisk fremme, hvor alle kan røre ved den. Med Slice Drop kan osten kapsles ind og sættes på buffet’en, fortæller opfinderne af Slice Drop, Henrik Hansen og Michael Fehrn som har mødt hinanden gennem restaurationsbranchen, hvor Henrik er ejer af Wittrup Motel og Michael er kommet i mange år og haft salg af køkkenmaskiner og projekter.
Henrik Hansen og Michael Fehrn har indgået en aftale med leverandør til storkøkkener, Brønnum, om at færdigudvikle Slice Drop og få den ud i Europa til de ostespisende lande. Samtidig har begge idemagere flere ting på tegnebrættet.
Om Opfinderrådgivningen:
Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut har eksisteret siden 1972 og er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. I perioden 2007-2016 er der for de 20 mest succesrige opfindelser skabt en omsætning på 33,5 milliarder kr . Opfindelserne er patenteret og kommercialiseret via licensaftaler på basis af Opfinderrådgivningens specialiserede know-how og erfaring med patentering og indgåelse af licenskontrakter. Opfindelserne finder daglig anvendelse i fx hospitalssektoren, bil-branchen, byggeriet, dyrehold, maskiner, elektronik og legetøj og spil. Desuden uddanner og træner Opfinderrådgivningen også 2000 studerende og borgere i idéudvikling, idévalidering og idé kommercialisering.
Læs mere på www.opfind.nu
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Forretningsleder Nikolaj Ilsted Bech, Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2942, mail: nib@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

