Ingeniørforeningen, IDA

Danskerne har taget mobilbetaling til sig

Del
Hver fjerde dansker bruger altid eller ofte mobilen til betaling. Og særligt de unge under 30 år bruger mobilen fremfor betalingskort og kontanter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA.

Betalingsapps som Mobile Pay og Swipp har vundet stor indpas herhjemme. I en ny befolknings-undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA svarer 26 procent, at de bruger mobilen altid eller ofte, når de betaler for en vare. Samtidig svarer mere end hver tredje, at de af og til bruger mobilen i stedet for kontanter og betalingskort.

”Mobilbetaling bliver kun større herfra. Internationale it-giganter står på spring for at udbyde deres betalingsløsninger til danskerne. Så bered dig på at bruge mobilen også til betaling og bliv dus med det, hvis du ikke allerede er det,” siger Thomas Haagendal, der er IDA’s tele-ekspert med henvisning til de 30 procent af befolkningen, der aldrig betaler med mobiltelefonen.

Ifølge Betalingsrådet under Nationalbanken er andelen af kontantbetalinger faldet med 80 procent siden 1991, så de nu udgør omkring 20 procent af alle betalinger i dag. Thomas Haagendal forudser, at kontant betaling vil blive stadig sjældnere, men han mener også, at betalingskort må afgive store andele til betalingsløsninger via mobilen.

”Det handler om convenience. Hvorfor slæbe rundt på kontanter og betalingskort, når du kan det hele med mobilen. For forretningsdrivende er det også nemmere, hvis man kan slippe for at skulle håndtere kontanter. På hele markedet for betaling, vil vi se digitale løsninger skubbe de gamle velindgroede vaner ud af vores hverdag. Og det vil ske uden, at vi for alvor lægger mærke til det,” siger Thomas Haagendal.

Samme undersøgelse viser, at det særligt er de yngre årgange, der har taget betaling med mobilen til sig. Hvor det kun er 16 procent af danskerne under 30 år, som aldrig bruger den til betaling, er det hver anden over 60 år, der aldrig betaler med mobilen. Samtidig er tilliden til sikkerheden ved betaling med mobilen stor blandt danskerne. Næsten hver anden – 48 procent – har stor tillid eller meget stor tillid til, at der ikke sker misbrug ved betaling med mobiltelefon. Tilliden er størst blandt de yngre årgange.

Læs mere her:
https://ida.dk/content/danskerne-har-taget-mobilbetaling-til-sig

Kontakter

Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 51 85 17 64

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye