Danskerne har taget godt imod coronapasset
Fra den 6. maj kan du med dit coronapas i hånden blandt andet komme til konferencer, i biografen, teatret og dyrke indendørs idræt. Dermed er tredje fase af den store genåbning i gang med sundhed.dk’s coronapas som adgangsbillet.
Genåbningen startede den 6. april, og det ser ud til, at danskerne har vænnet sig til at bruge coronapasset, når de skal på restaurant, bar, til frisøren eller noget helt fjerde. 3 mio. har downloadet MinSundhed-appen, og der bliver på daglig basis hentet i omegnen af 250.000 coronapas. Med det i hånden tager det ikke mange minutter at få adgang til barer, cafeer og forlystelsessteder. Det regner sundhed.dk med fortsætter, selv om coronapasset skal bruges endnu flere steder:
”Det er godt, at så mange borgere har taget MinSundhed-appen og sundhed.dk til sig. Bortset fra nogle minutters ventetid den første genåbningsdag har der stort set ikke været noget ventetid for at hente sit coronapas. Det tyder på, at danskerne har lyttet til vores gode råd,” siger direktør for sundhed.dk Morten Elbæk Petersen, og gentager rådene:
- Tjek kun sundhed.dk eller MinSundhed-appen, når du har brug for det.
- Vent på, at du får en notifikation eller SMS om, at der er svar på COVID-19 testen i MinSundhed-appen eller på sundhed.dk.
- Download dit pas eller print det fra sundhed.dk.
Fakta: Yderligere genåbning
Fra torsdag den 6. maj bliver der yderligere åbnet op, så du med et coronapas kan få adgang til konferencer, spillesteder, teatre og biografer og lignende lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter. Derudover kan coronapasset bruges til indendørs idræt for voksne over 18 år.
Ifølge planen er næste genåbning den 21. maj, hvor der blandt andet vil blive åbnet for yderligere idræts- og fritidsaktiviteter samt for forlystelsesparker.
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulent
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkKasper SusaaKommunikationskonsulent
Tlf:51 35 91 60ksu@sundhed.dkBilleder
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Få bedre overblik over, hvad du har sagt ja til30.8.2024 09:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Når du giver samtykke til, at dine sundhedsdata må bruges i et forskningsprojekt, vil der fremover være mulighed for at kunne se det på sundhed.dk. Det gør det lettere for dig at bevare et overblik over, hvad du har sagt ja til.
Forløbsplaner er nu på sundhedsjournalen12.6.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det sammenhængende sundhedsvæsen får endnu et ben at gå på: Borgernes forløbsplaner er nu på sundhedsjournalen. Derfor kan både kommunernes og hospitalernes medarbejdere se og agere ud fra forløbsplaner lavet af de praktiserende læger, hvilket optimerer patienternes behandling.
Se dine aftaler med lægen i MinSundhed-appen23.5.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi har samlet alle dine aftaler med sundhedsvæsenet i MinSundhed-appen. Så kan du med få klik holde styr på aftaler for både dig selv og dine pårørende.
Danskerne bruger flittigt sundhed.dk og MinSundhed-appen16.5.2024 15:43:38 CEST | Pressemeddelelse
96 procent af danskerne kender sundhed.dk. Vi bruger ofte sundhedsportalen i forbindelse med lægebesøg, og har stor tillid til, at vores sundhedsdata bliver håndteret forsvarligt. Det viser en undersøgelse, som sundhed.dk har fået lavet i begyndelsen af 2024.
Webinar om sundhed.dk: Få overblik over dine sundhedsdata19.4.2024 08:37:45 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk vil gerne hjælpe danskerne med at få styr på deres sundhed. Derfor bliver interesserede borgere nu inviteret til webinar, hvor vi blandt andet gennemgår, hvordan man kan se sine prøvesvar og finde oplysninger om sin medicin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum