Danskerne har taget den digitale sundhed til sig

Sundheden er ikke længere noget, der udelukkende hører til i lægekonsultationerne og på hospitalerne. Det er også for alvor blevet en del af vores digitale adfærd. Og i løbet af 2020 har danskerne i endnu højere grad kastet sig over de digitale sundhedsværktøjer.
Det viser de seneste tal fra sundhed.dk. 3,6 mio. danskere loggede i løbet af året på den fælles offentlige sundhedsportal, der samler vores sundhedsdata på tværs af sektorer. I 2019 var det kun halvt så mange, der benyttede sig af muligheden for at se deres sundhedsdata digitalt.
Det høje besøgstal er en naturlig konsekvens af, at det er på sundhed.dk og på appen MinSundhed, at danskerne skal ind for at se deres COVID-19 svar. Alene i november blev der lavet 11,2 mio. opslag på COVID-19 svar, COVID-19 pas og øvrige laboratoriesvar. I juli var tallet 0,5 mio. 311.000 har været på sundhed.dk for at downloade et COVID-19 pas som bevis på, at de er testet negativ.
Gør det nemmere at være patient
At der sættes fuld fart på det digitale sundhedsvæsen under COVID-19 følger Danske Regioners vision om, at det danske sundhedsvæsen skal gå i front med digitalisering, der øger kvaliteten og gør det nemmere at være patient.
”Det er fantastisk, at så mange danskere i dag nemt tjekker prøvesvar eller tager en videokonsultation med deres behandler på deres mobil eller pc. Corona eller ej. Regionernes satsning på digitalisering fortsætter. Vi skal gå den vej for at fastholde et sundhedsvæsen i verdensklasse,” siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Bestyrelsesformanden for sundhed.dk, Lone Langballe, ser også muligheder i udviklingen, som kan komme danskerne til gavn på længere sigt:
”Corona har styrket vores rolle som leverandør af vigtige sundhedsdata og bragt betydningen af digitale sundhedsdata op på et helt andet niveau. Det har givet os en erfaring og en viden, som blandt andet har ført os forrest i udviklingen af et internationalt vaccine-pas,” siger hun.
Flere digitale sundhedsværktøjer
I løbet af 2020 er der blevet udviklet flere andre digitale muligheder på sundhed.dk, der gør det lettere for danskerne at tjekke op på deres sundhed hjemmefra.
Appen MinSundhed er blevet downloadet 1,3 mio. gange siden den gik i luften i april 2019. Til sammenligning er Smittestop-appen og Nem-id’s nøgleapp blevet downloadet henholdsvis 2,1 mio. gange og 1,8 mio. gange.
Ud over muligheden for at se sit eget og sine børns COVID-19 testsvar på sundhed.dk er paletten af digitale værktøjer blandt andet blevet udvidet med:
- Ding, der er svar! Sidst på året blev det muligt at få besked, når der er svar på COVID-19 testen i MinSundhed-appen. Så slipper man for at logge på igen og igen for at se, om der er kommet svar.
- Skal du ud at rejse? Siden sommeren 2020 har danskerne kunnet downloade et COVID-19 pas på sundhed.dk. Det dokumenterer en negativ test til brug, når de skal ud at rejse.
- Brug for en læge eller behandler? Siden foråret har vi kunne gå til læge, psykolog eller en anden behandler på video.
- Ondt i led og muskler? Smerter i skuldre og led har siden foråret kunnet trænes væk hjemmefra ved hjælp af den populære trænings-app TrænSmertenVæk.
Fakta:
3,6 mio. danskere loggede sig på sundhed.dk i 2020.
1,8 mio. danskere loggede sig på sundhed.dk i 2019.
311.000 COVID-19 pas blev downloadet i 2020.
Siden april 2020 har der været 44,5 mio. opslag på laboratoriesvar. De fleste var på COVID-19 svar.
Nøgleord
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulent
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkPressevagt
Tlf:53703002iro@sundhed.dkBilleder
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Ny bølge af falske sms’er i omløb – udgiver sig for at være sundhed.dk23.10.2025 11:57:55 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk advarer mod en ny bølge af falske sms’er, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk. Beskederne beder modtagerne om at forny deres sundhedskort eller oplyse persondata via et falsk link. Sundhed.dk opfordrer til at slette beskederne og aldrig dele personlige oplysninger via sms eller mail.
Advarsel: Falske sms’er og hjemmeside udgiver sig for at være sundhed.dk30.9.2025 15:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk advarer mod en bølge af falske sms’er, der henviser til en falsk hjemmeside, som udgiver sig for at være sundhed.dk og beder folk om at udlevere deres personlige oplysninger.
Seks danskere viser, hvordan sundhed.dk gør hverdagen lettere29.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne fra sundhed.dk sætter fokus på, hvordan digital adgang til sundhedsdata skaber overblik og tryghed i hverdagen.
Organdonation: Nu er det endnu lettere at tage stilling26.8.2025 08:29:42 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at tage stilling til organdonation – og det er helt og aldeles den enkelte, der bestemmer. Nu er det også muligt at registrere sin beslutning i MinSundhed-appen og ikke kun på sundhed.dk.
Sundhed.dk er en naturlig del af sundhedsfagliges hverdag7.8.2025 13:11:55 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse lavet for sundhed.dk af Epinion viser, at 64 procent af det sundhedsfaglige personale aktivt benytter sundhed.dk i deres professionelle virke. Ser man isoleret på almen praksis, er tallet endnu højere. Her siger 95 procent, at de anvender platformen i deres daglige arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

